Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
som maatte bære frugt i hele folkets tankegang. Gjennem Sars’s
«Udsigt» lærte folket sig seiv at kjende, gjennem skildringen af
dets historie som nation kunde det naa til klarhed over sin udvik
lings retning og nærmeste opgaver, klarhed over, at disse op
gaver først og fremst laa paa det nationale omraade, —og dermed
voksede folkets selvfølelse friere og tryggere op end nogensinde
før. Den bekymringsfulde fædrelandskjærlighed, som ikke havde
vaaget sig til at tro paa Norges evne til at gaa frem paa egne ben,
mistede den rod den havde i folkets miskjendelse af sig selv, og
ligesom professor Aschehoug havde søgt at give skandinavismen
dens historiske begrundelse, saaledes lagde nu Sars fast grund under
vort selvstændighedsarbeide, saa det i tillid kunde bygge videre
fremover i politik og i maalstræv, i videnskab og digtning, i haand
verk og kunst.
Han har seiv skildret dette nationale fremgangsarbeide paa
historisk grund som hovedgjerningen i norsk statsliv og folkeliv
efter 1814. I aarene 1899—1904 udsendte han heftevis som bilag
til «Verdens Gang» «Norges politiske historie 1815 —1885», den
første fyldige fremstilling af vor nyeste udvikling, skjønt rigtignok
paa grund af udgivelsesmaaden betydelig mere sammentrængt, navn
lig i det siste afsnit, end han selv havde ønsket. Atter her var
det den nationale sammenhæng, som først og fremst interesserede
ham, og langt fyldigere end i sin « Udsigt» kunde han her belyse
den i detalj gjennem skildringer af de ledende personligheder. Han
har søgt at forstaa de handlende mænd i forhold til deres forud
sætninger og omgivelser; men han har ikke veget tilbage for, ud
fra sin opfatning af de historiske fremgangslinjer, at vurdere deres
indsats i udviklingen. En opregning af selve de ydre fakta kunde
hvemsomhelst have givet; Sars gav og vilde give en udpræget sub
jektiv bog, og netop derfor danner den den direkte fortsættelse af
hans «Udsigt». Det blev en bog fuld af aand, og aanden er ikke
bare egte historisk, den er ogsaa levende, nyskabende national.
Sars har givet den norske nationalfølelse den historiske støtte,
som den trængte, og derved gjorde han det for alle tider af med al
skandinavisk samrøring i Norge. I virkeligheden fortsatte han der
igjennem det arbeide, som var begyndt af den saakaldte «norske
historiske skole» under Munch og Keyser. Trods al den opposi
tion, han gjorde mod en række af denne skoles resultater, tilhørte
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
