Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
han den dog seiv direkte, fordi han brugte dens metode og drog
følgeslutningerne af P. A. Munchs kritiske undersøgelser, og endnu
mer fordi han førte videre den udskilning af de nordiske folk i
særegne nationaliteter, som den norske historiske skole havde ind
ledet. Havde Munch og Keyser hævdet den gamle norrøne lite
ratur som nordmændenes særeie, saa viste Sars, at dette ikke bare
var en tilfeldig lokalisering, men var dybt begrundet i en national
kulturudvikling. Og hans historiske udredning gjenoptog og ud
dybede den Wergelandske tids opfatning, som maatte helt tilbage
til Norges første selvstændighedstid for at finde aandeligt slegtskab
med sin egen; for nu blev her virkelig sammenhæng, ikke bare
samfølelse, og baandet blev fast knyttet mellem de gamle og de
nye nordmænd. Men dette skede ikke ved at bryde væk «den
uegte lodning», men tvertimod ved at sveise den fastere end nogen
sinde. Sars frelste «dansketiden» hjem for os og satte den som et
übrydeligt led ind i vor historie, idet han viste, at det «danske»
væsentlig var noget udvortes, medens udviklingen efter sin inderste
karakter i sandhed var norsk. Dette var som at føre frem i dagens
lys gammelt glemt nationalt arvesølv, det var ny historisk rigdom,
som blev irettelagt og tilgodegjort for vort folk.
Saa direkte som Sars’s nye historiske opfatning har grebet ind
i samtidens mest brændende spørgsmaal paa det nationale omraade,
har det ikke været til at undgaa, at der har staaet strid om den.
Alle de, som ikke kunde være med paa selvstændighedstanken i
dens übetingede form, særlig saaledes som den blev hævdet af
venstrepartiet i unionspolitiken og af landsmaalsvennerne i maal
reisningen, de optog Sars’s «Udsigt» som et ensidigt partiskrift og
vilde ikke erkjende den som virkelig historieskrivning, men bare
som «teoretiske spekulationer»; de fandt, at han paa grund af sin
«subjektivitet» begik saa kapitale feil, at de gjorde «de slutninger,
der skulde blive kvintessensen i hans opfatning af en tusindaarig
historie, til nul und nichts». «Morgenbladet» søgte i 1892 at ned
sætte hans betydning ved at lægge den over paa andre omraader,
idet det erklærede: «Det er hans monografier over Norges mate
rielle udvikling, der vil blive hans bedste adkomst til at indtage
sin plads mellem de norske historikere. Han har ligesom aabnet
studiet af disse forhold paa en bredere basis end den hvorfra det
tidligere var muligt at iagttage dem.» Og sikkert er det, at ogsaa
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
