Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kohl.
et ekstraordinært professorat for Sars i norsk historie. Dette blev
vedtaget af stortinget mod bare 18 stemmer, idet Sars’s gamle
modstander professor Aschehoug med nobel iver tog ordet for
forslaget, og professorudnævnelsen fulgte derefter den ste septem
ber 1874.
Med Ernst Sars holdt den nye tid sit seirende indtog paa det
norske universitet. Som professorer i historie var Keyser og Munch
i 1862 og 186 3 blevet efterfulgt af L. K. Daa og Oluf Rygh,
den ene vistnok i rent politisk henseende en original aand, men i
sin historiske betragtning forkrøblet og bunden i politisk doktri
narisme, den andre en samvittighedsfuld gransker, næsten genial
i sin hengivelse til arbeidet, men uden fantasiens skaberevne. Disse
to havde ikke tilført videnskaben nye synsmaader. de havde intet
principielt oprør forsøgt mod de autoriteter, som satte sit aands
præg paa universitetets undervisning. Det var M.J. Monrads kon
servative hegelske filosofi, det var Casparis og Gisle Johnsons livs
fiendske ortodokse teologi, som snart i en menneskealder havde
havt magten ved vort eneste lærdomssæde og kuet alle nyere
retninger. Vistnok havde de opdukkende kjætterske synsmaader
ikke ganske kunnet holdes udenfor, unge frisindede mænd havde
erobret sig plads baade i det filosofiske og i det naturvidenskabe
lige fakultet, og to maaneder før Ernst Sars’s udnævnelse havde
hans yngre bror Ossian vundet professorembedet i zoologi for sig
-og sin darwinisme. Men ingen stod dog saa fuldt og klart som
Ernst Sars paa den nye evolutionslæres standpunkt i hele sin livs
opfatning, og mod hans udnævnelse forsøgte derfor den gammel
dagse rettroenhed at reise principiel modstand. Chr. Johnsen i
«Almuevennen» og en anonym i «Morgenbladet» tog til orde for
at advare mod Sars’s «vantro», og det er betegnende nok for den
frie tænknings daværende stilling ved vort universitet, at det var
en naturvidenskabsmand, den medicinske professor Lochmann, som
her førte kampen mod at overgive en lærestol til den moderne
naturvidenskabelige filosofi. Som medlem af det akademiske kol
legium afgav han en erklæring mod Sars’s ansættelse, fordi Sars
hørte til den saakaldte positivistiske skole, som i historien saa en
udvikling væsentlig paa naturforudsætninger uden nogen Guds sty
relse, og i sin immatrikuleringstale den 2den september 1874 feg
tede han med energi for at holde borte fra universitetet slige
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
