Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
de «monografiske partier» af hans «Udsigt» har vundet «sagkyndiges
paaskjønnelse». Men ligesaa sikkert er det, og det maa slaaes fast
som en kjendsgjerning, at det ikke er ved detaljstudierne, men
netop ved sin helhedsopfatning, at Sars har udøvet sin mægtige
indflydelse paa vort folk og sat sit præg paa vor historie. Han
hører til dem, som ikke bare har skrevet historie, men ogsaa
skabt historie. Han har givet vor nationale udvikling et kraftigt
fremstød, og det har han formaaet ikke ved sine arkivgranskninger,
men fordi han er tænkeren blandt vore historikere.
Hans fremragende stilling i vor historieskrivning og vort na
tionale liv blev tidlig anerkjendt, og det ikke bare af venner i
den nationale strid. En historisk og politisk modstander som
Yngvar Nielsen spaaede alt i 1877, at Sars’s «Udsigt» vilde «øve
større indflydelse hos os end noget andet historisk arbeide, som
hidtil er udkommet». Denne voksende anerkjendelse fik ogsaa be
tydning for hans ydre kaar. Hans økonomiske stilling var fra først
af alt andet end glimrende og tvang ham til sysler, som ikke altid
var ham kjære. I 1860 var han blevet ansat som assistent i rigs
arkivet med en ringe løn, og om end hans studier her paa mange
punkter var ham til uvurderlig nytte, saa gik dog ogsaa megen tid
tabt til rent haandlangerarbeide, som sled baade paa , legeme og
aand. Han udgav i denne tid forskjellige historiske dokumenter,
han skrev sin grundlæggende afhandling om «Norge under för
eningen med Danmark» og gjorde et og andet arbeide for tids
skrifter og aviser; saaledes redigerede han et par aar den uden
landske artikel i «Aftenbladet», dengang landets eneste større
oppositionsblad. I 1863 søgte han om at blive adjunktstipendiat i
historie ved universitetet; men Ludvig Daae, som var et aar ældre
end han, gik denne gang foran ham, og først da Daae i slutten af
1869 var blevet udnævnt til universitetsbibliotekar, slap Sars i
januar 1870 ind ved universitetet som stipendiat. Han begyndte
straks at holde forelæsninger, og det første emne, han gav sig i lag
med, var «udviklingen af en abstrakt eller almindelig historisk
videnskab», der han for første gang gav en systematisk fremstilling af
sit historiske grundsyn. Efteråt saa første del af hans «Udsigt over
den norske historie» var udkommet og havde vakt almen opmerk
somhed for hans navn, fremsatte stortingspræsident Johan Sverdrup
sammen med ni andre tingmænd i april 1874 forslag om at bevilge
475
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
