Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEM.
Hun sad, den gamle frue, og saa udover bordet, hvor hendes
børn og svigerbørn sad ivrig diskuterende skoleunder
visning og børneopdragelse i det hele. Det var Ginas fødsels
dag, saa hele familien var samlet. Og nu sad hun og saa
paa dem uden at høre, hvad de talte om, medens hun lang
somt fingrede ved et gratulationstelegram fra Hans Vilhelm.
Hendes ældste søn, doktoren, sad høi og elegant og ha
lede i sit lyse, spidse skjeg, medens han af og til skjelede
ned paa klokken. Han kjedede sig aabenbart og var som
altid, naar han var sammen med sine høirøstede søstre,
stille og grætten. Medens han søgte at bevare et vist skjær
af at følge med i samtalen, laa hans frue tilbage i stolen
og gabede af og til høilydt. Disse familieselskaber hos sviger
moderen med de efter hendes mening uopdragne svigerinder
var det frygteligste, hun vidste.
Knut sad stille, legte med gaffelen og lyttede til søstrene,
der skjændtes, saa det føg om dem. Særlig klang Haldis’
kraftige stemme over de andres, idet hun gjentog, at børn
var da ved Gud en uting.
Søsteren Gina, der med aarene blev sværere og sværere,
hensank ikke sjelden i en sentimental henrykkelse over
barnealderen og de deilige barneaar og udbrød i glæde over
tanken paa en mor omgivet af en lyslokket barneflok med
tindrende barneøine. Elise snart støttede, snart angreb hende.
Moderen saa fra den ene til den anden, og hendes for
bauselse var stor over, hvor uforandret igrunden de var alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
