Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, var de lykkelige hendes flinke, kloge børn?
Kristian Elster.
hendes børn. Det var akkurat som en trætte i børneaarene.
Hun mindedes saa godt de tre søstre, saa ivrige og hidsige,
og Otto lei og kjed af det hele.
Men dengang, dengang kunde hun endnu mestre dem.
Hun kunde dæmpe lidenskaberne, hun kunde tale dem til
fornuft, og hun kunde tilslut samle dem alle sammen om
sig seiv.
Det var förunderligt, hvor det hele nu syntes hende for
gjæves. Nu kunde hun intet længer, hun forstod jo heller
ikke denne børneopdragelse, det var hende saa fremmed,
det de talte om, og aller mindst kunde hun samle dem om sig.
Om hun sagde noget, søgte at mildne noget ved sit lange
livs erfaring, saa hørte de nok paa hende, ærbødig og ven
lig, men ordene gled sporløst hen. Hun eiede ikke et ord
længer, der naaede frem til deres hjerter.
Hun havde holdt saa meget af dem, hun havde gjerne
givet sit hjerteblod for dem, og nu var det ligesom imellem,
at hun syntes det var saa lidet naaet. Havde det altsammen
gjort dem lykkelige?
Og blikket hvilte længe og bedrøvet paa Haldis, der sad
bagover i stolen med det graabrune haar ned i panden og
denne rynket, og kinderne snart flammende, snart blege,
medens øienvipperne, de lange, mørke sænkede sig over det
graa, dybe blik; armen laa paa dugen, haanden lukkede og
knyttede sig.
Ved siden sad hendes mand rolig og stille, ikke et
ord til alt, hvad hun sagde, ikke et smil, ikkeengang et bedrøvet
blik over de ord, der dog skulde kunde saare ham saa dybt.
Hvor de var bleven hende fjerne alle hendes børn.
De reiste sig fra bordet støiende, ivrige og heftige.
Doktoren og fruen bød i al stilhed farvel, doktoren
var træt, og fruen ikke rigtig frisk. Doktoren klappede mode
ren let paa kindet, idet de gik. Hun kunde formelig høre
paa den maade, hvorpaa de lukkede entredøren, hvor de følte
sig lettet ved at gaa.
Haldis havde raabt op om, at skolen og skoleopdragelsen
fordærvede enhver mulig spire hos børnene. Gi na og Elise
skreg op af forfærdelse. Gina trak dem alle ind paa sit
værelse, hvor hun havde nogle planer liggende til en ny
ordning hendes livs hovedverk. Hun vilde forklare og for-
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
