Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjem - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Haldis hvor du ser daarlig ud!»
Piudselig kastede hun sig paa knæ ved sengen :
«Hvordan er det blevet slig?»
«Kommer Knut iaften?»
Kristian Elster.
snart var bevidst og snart udenfor alt, hvad der omgav
hende.
«Er du daarlig mor?» spurgte hun. Den gamle rystede
paa hovedet: «Nei, jeg er ikke daarlig, men det er denne
længselen, ser du. Jeg venter paa at skulle faa reise. Aa,
i hele høst har længselen hjem tæret paa mig.»
Haldis bøiede sig over hende: «Har vi været dig daar
lige døtre?» ’
Den gamle blev helt ivrig: «I! nei kjære, bedre døtre
kunde da ingen have! Ser til mig hver dag, gjør I alle.»
Haldis reiste sig med et suk. Men den gamle tog en
af hendes hænder og trak hende ind til sig og saa paa hende.
Saa sagde hun sagte og ængstelig:
Haldis rystede paa hovedet uden at svare. De før saa
runde kinder var blevne graa og indfaldne, og det var, som
haaret havde tabt sin glans.
«Ja,» sagde den gamle, «jeg ser det om nætterne, at du
er saa trist og bedrøvet.»
Haldis vendte sig bort og sagde med et forsøg paa at le;
«Jeg ved næsten ikke. Han er saa meget ude. Han paa
sin kant, og jeg paa min. Det kan gaa hele dage, hvor han
næsten ikke taler til mig.»
«Kunde ikke du mor tale lidt med Knut, og sige, at
han, du kunde bare sige, at nu er jeg altid hjemme.»
Den gamle svarte ikke. Hun strøg datteren over hovedet.
Saa sagde hun:
«Ja Haldis,» sagde den gamle, «det du har villet lade
ske, det sker det, barn, og saa faar vi bære det; jeg skal
forresten tale med Knut, naar han kommer iaften.»
«Ja,» sagde moderen med et fiffigt smil, «se det ved du
ikke; men hver aften kommer han sammen med far og
mor og din far, og saa sidder de hos mig hele den lange nat.»
«Naa, saa» Haldis reiste sig langsomt, «ja saa taler
du med ham da, mor,» hun gjorde sig istand til at gaa. Det
tog i døren, og Knut traadte ind. Han studsede ved at se
«Aa, det er blevet slig lidt efter lidt.»
Lidt efter spurgte hun: «Hvordan lever Knut?»
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
