Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDENS TANKER.
Det blev ingen fest i Karlstad ved unionsopløsningen i
1905, som jeg tidligere engang har opstillet som pro
gram. Det blev i stedet triste forhandlinger og overenskom
ster, som ikke gjør nogen glad. Tiden var endnu ikke moden
til, at skilsmissen kunde ske frivillig fra begge sider og fest
lig. Sverige var ikke engang kommet saa langt, at det, som
man i juni endnu kunde haabe, efter høitidelig protest mod
retmæssigheden af Norges beslutning seiv ophævede rigsak
ten uden videre. Det blev ikke ministeriet Ramsteds eller
de Geers og Bostrøms statskloge forslag, som blev fulgt, men
vilkaarenes vei, som fører i modsat retning af den hurtige
forsoning og det blivende gode, frivillige samhold mellem de
to frændefolk.
Intet viser kanske tydeligere, hvor sterkt tidens tanker
om selvsamme begreber og begivenheder endnu bestemmes
af det nationale milieu end den forskjellige maade, hvorpaa
alt, der angaar unionsopløsningen, opfattes paa de forskjellige
sider af Kjølen, hos de to folk, som man dog skulde tro
maatte have omtrent de samme idealer. Hvis lignende be
givenheder havde indtruffet andetsteds, f. eks. paa den Pyre
næiske halvø eller i Nederlandene det kan neppe være
tvil om, at den offentlige mening i Norge og Sverige vilde
været i fuldkommen overensstemmelse. Den fulde sympati
vilde været med et mindre folk, som hævdede sin individuali
tet mod et større, det vilde ikke været tale om, at nogen vilde
forsvare at negte en nation sin frie selvbestemmelsret, selv
om denne krævede brud paa utvilsomme statsretslige bestem
melser end sige naar nationen med god grund mente at
staa paa sin trygge retsgrund. Og endnu har ingen svensk
kunnet fragaa, at en konge, som vilde forsøge at sætte sin
personlige vilje gjennem mod et helt folks vel overveiede
enslemmige krav, saa enstemmigt, at han ikke kan opdrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
