Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aridr. M. Hansen.
mennesker nok til at danne en regjering mod det, at en saa
dan konge med uundgaaelig nødvendighed maatte bøie
sig eller ophøre at fungere hvis det var i Sverige eller
noget andet land, bare ikke var kongen i Norge (som var
forenet med Sverige). Saa heder det oprør og menedersk
forbrydelse at hævde folkesuveræniteten.
Og saa videre. Den nationale modsætning i opfatningen
er saa gjennemgribende, at det ofte synes ligetil umuligt at
forstaa hverandre. At finde en objektiv maalestok kan under
saadanne omstændigheder være vanskeligt. For en del kan
vi søge den i den utvilsomme maade, hvorpaa udlandet har
anerkjendt vor selvbestemmelsesret det væsentlige i spørgs
maalet.
For en del kan vi ogsaa vise hvorledes det ikke er vi,
men svenskerne, som er kommet i strid med sine egne
teorier, naar disse bliver praktisk anvendt af Norge ved
unionsopløsningen, ved den haandgribelige maade, hvorpaa
de paa saa mange punkter har forandret fremstillingen og
staar indbyrdes uenige i teorien.
Jeg har for mig vel en tylvt brochurer, som viser
tidens tanker i Sverige om unionskrisen. I en af disse:
«Unionens sidste dagar» hævder K. P. Ar no Id son ufor
færdet de gamle idealer om folkenes frihed: «den dag,
da vor rigsforsamling bliver enig med stortinget om en ven
skabelig opløsning af unionen, den dag bliver en hellig dag,
og alle svensker et helt folk.»
I en anden brochure, Sveriges rät och pligt, heder
det: «kan der tænkes et større fattigdomsbevis, end at vi,
efter at have faaet Norge stillet ved vor side, med al afhængig
hed af os som de sterkere og de, som kunde øve ridderlig
hed, ikke har kunnet skabe nogen udvikling, ikke engang
kunnet holde en praktisk fred og endrægtighed med et folk,
med hvilket vi i det enkelte saa at sige uden undtagelse lever
i hjertelig sympati! Al nordmændenes misnøie med uni
onen har beroet derpaa, at de ikke har nydt fuld suveræni
tet eller fuld ligestiHelse med os. Norges krav paa fuld
ligestiHelse er aldeles naturligt og berettiget, særskilt med
hensyn til deres nuværende nationale kraft, dette erkjender
nu enhver praktisk svensk.»
Her er jo klar erkjendelse af Norges indre ret, og bro
churen bekjæmper livlig den formelle juridiske synsmaade
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
