Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
billedet af Daas alsidighed, og den maade, hvorpaa han blev
set paa i de forskjellige leire. Daa var ingensteds nogen
mand, som blev modtaget med aabne arme. Vennesæl var
han ikke.
Rent historisk vil hans levnetsløb have større interesse
end de flestes. Han har optraadt aktivt paa flere merkelige
stadier i vor udvikiing, og hans optræden, ja, ikke mindre
hans personlige skjebne kaster lys til alle sider. Seiv hans
gjentagne forbigaaelse ved universitetet og hans udtræden af
det politiske liv er meget illustrerende.
Daa blev student i en bevæget tid just som striden
mellem de norskbegeistrede og det mere eller mindre dansk
farvede intelligensparti blussede alvorlig op. Han sluttede
sig fra første stund til den nationale retning. Han kom til
at staa Henrik Wergeland nær. De var som ét, siger Wer
geland. Bruddet blev som bekjendt desto voldsommere.
Ligesom Wergeland var Daa hvad man dengang kaldte en
god patriot. Det første skrift, han offentliggjorde, rigtignok
anonymt, handlede om tidens mest brændende nationale
spørgsmaal: «Syttende mai og politiet. En politisk betragt
ning i anledning af Christiania politirets dom afsagt 20de
december 1830, over de formedelst constitutions-dagens be
givenheder f. a. tiltalte.»
Daas deltagelse i det politiske liv kom til at blive mindre
langvarig, end han vistnok seiv havde ønsket. 1854 er han
sidste gang paa stortinget. 1856 fratræder han som hoved
redaktør af « Kristianiaposten».
Daa var seiv en merkelig blanding af smaat og stort, og
dette kom ogsaa til at sætte sil præg paa hans gjerning. 1
de store spørgsmaal var han en varmtfølende og energisk
forkjæmper for aandsfriheden, ikke blot det: han havde
større vuer og skarpere kritik end de fleste. Han var en
begeistret aand, og han var tillige en klartskuende aand.
Det er saaledes, Daa fortrinsvis vil blive staaende i histo
rien. Men historien kan ikke helt glemme de sider af Daas
karakter, der af uvæsentlig betydning som de er i histo
risk forstand dog kom til at øve adskillig indflydelse paa
hans livsførelse. Det er træffende, hvad Botten Hansen her
har sagt, «Nyhedsbladet» 1866): «Paa fjernt hold viser joen
mands handlinger sig af større betydning end hans person
og private noder og alle de smaa egenheder, som hans sande
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>