Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ludvig Kristensen Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Kristensen Daa.
individualitet altid maa have. Men i den snævrere kreds
ledes folk til saa nøie at stirre paa det uvæsentlige og indi
viduelt afstikkende, at den hele og sande personlighed og
det store og hovedsagelige ved denne tabes af sigte. Der er
neppe nogen af vore offentlige mænd, som hos os har lidt
saa meget som L. Kr. Daa ved dette indskrænkede nærsyn,
skjønt de fleste af dem har maattet yde det sin tribut. Me
dens han hører til de mænd, som fra det private livs side
taaler enhver kritik, har han som offentlig person været alt
andet end hellig.» Han pointerer dernæst det «sære* og
«eiendommelige» ved Daas personlighed. Og det er sandt :
Daa var en sær og eiendommelig mand. I strid var han
stedse. «Han er mest som eldre slaastkjempur», siger
Vinje, «som i alle sine slagsmaal ero so upprivne og sidan
attergrodde, at dei hava ei hud som ein kartnagl.»
En uret, som han led i sin ungdom, havde merket ham.
Han forvandt den knapt nogensinde. Den gjærede i hans
sind, gjorde ham bitter og mangengang uretfærdig. Det var
først besættelsen af lektorposten i historie 1837 og senere af
universitetets lærerpost i statsøkonomi. Fremgangsmaaden
var, som vi skal se, høist eiendommelig.
Daa var 1834 blevet filologisk kandidat. Han havde i
studenteraarene taget livlig del i studentersamfundets for
handlinger og var en af de mest anseede blandt de unge
liberale. Som bl. a. Orla Lehmann i sin bog « Norge og
nordmændene, reiseerindringer fra 1836 og 1865» fremhæver,.
var han langt fra at deltage i partiets udskeielser. Han var
en altfor klog og kritisk mand til at finde behag i det norsk
norske skryt. Udpræget frihedsmand og fædrelandskjær
havde han, som han seiv har sagt, «dannetsigen skandinavisk
overbevisning lige fra den stund, han begyndte at tænke
over de historiske forholdes udvikling». Den furor Norman
norum, som efter Orla Lehmanns udtryk «tidligst og ster
kest havde grebet den letbevægélige studenterverden», smit
tede ikke Daa. Nu var denne bevægelse, forsaavidt den
vendte sig mod Danmark, ingenlunde Karl Johan eller
gjeringspartiets fremstaaende mænd, Wedel og Løvenskiold,.
saa ukjær som det sterkt demokratiske præg, der f. eks.
udmerkede Daas anskuelser. Daas brochure om 17de mai
og politiet, hvori han skarpt kritiserede de forholdsvis høie
pengebøder, politidommene havde ilagt mænd, som alene ved
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
