Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen: Øster i skjærene - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammel grynted af skuffelse. «Det var skralt —»
Tryggve Andersen.
men stordækket var feiet for løst gods, ikke én af baadene
levnet. De kom agter, og Elis stanste braatt og blistred.
Ved kappen var stillet en tømmermandskiste og værktøi og
spiker spredt rundt, og der laa stykker af en presenning, en
bundt line og en vælted tjærepøs.
«Nei næ? Kjære dig,» kvækked Sammel. «Vi tørs
inte tro det. Jeg blev ikke et menneske var.»
«Fan stole paa vettet dit!» mumled Elis grundende.
«For det er ikke mange timerne, siden de reparerte en baad
og satte den ud ——» Han svingte lygten pg undersøgte
nøie halvdækket. «De har laaret baaden fra hækken, forstaar
jeg. Trossen hænger igjen ved krydsholtet. Aa dævelen
skal vi gjøre?» tvilte han, bidde faafængt efter svar og rynked
panden. «Du har narret os net opi det, dit raadne krøtter!»
brummed han og Sammel tripped skræmt og lirked sig
bagom konen. «De er ikke langt væk og kan purre
øvrigheden imorgen den dag. Aa sier du, Grete?» spurte
han og lyste hende i ansigtet.
Hun hadde en vid mandstrøie paa og et uldtørklæ om
hodet og syntes underlig liden og var meget bleg; de store
øine flakked sky til alle kanter, inden de mødte hans. «Vi
kan gjøre det, du vil,» svarte hun.
I rundhuset fandt de en ordentlig lanterne, den de tændte
i ly af kappen, og saa gik de nedenunder. Elis skridted
fore, tversigjennem hele kahytten og spændte op døren til
meliemdækket. Først var der fire, fem tønder, som stank
ult af saltkjød; forresten stappende fuldt af sækker bare
sækker
«Kornlast,» afgjorde han og skar flænger i strien, og rug
vælded ud i gylden fos.
«Tøis!» Elis trak døren til. «Vi kan ha plenty her
mer end vi magter. Skyndt dere med sjauen!»
Og travelt og braakende för de allevegne og plyndred og
kasted i haug midt paa gulvet det, de likte. De roted i
skipperens kammers og snuste i styrmændenes kot, de
brød op kister og skab, og de gramsed i proviantrum, og
overflod var der af brugbart og kostbart, og en vægtig pung
med tyske mynter fisked Elis af en vellaaset skuf og putted
«Det faar vaage sig da!» lo han haardt.
«Hm. Her har været folk nys,» sa han studs.
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
