Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
personlige kaar, vil skræmme, seiv hvor evnen til at se tin
gene i det rette perspektiv er noget bedre end hos en gam
mel mand fra en af disse bygder, jeg nylig hørte om. Da
en ligeoverfor ham udtalte, at det dog var synd paa vor
gamle konge, svarte han: «Aa ja, det maaite være haardt,
han tabte jo syv tusen kroner om aaret paa det!»
Et moment, som har veiet en del i debatten, er forhol
det til udlandet. Statsformen gjør her hverken fra eller
til, mener enkelte. Faktisk er jo ogsaa et par af stormag
terne seiv republiker. Og ved de virkelig afgjørende Inter
nationale sager faar vel heller ikke statsformen væsentlig be
tydning. Men der er mange mindre forhold, hvor den ydre
repræsentation har sin vegt. Og naar Europas noget nær
mindste stat har en kun for tre aar valgt og efter andre hen
syn valgt præsident, vil repræsentationen unegtelig ikke blive
saa staselig som ved en konge med gode familieforbindelser
i monarkierne, som dog endnu faktisk er i majoritet blandt
de civiliserede stater. Det har sin betydning praktisk i den
interationale omgang at have en konge med permanent mo
narkisk jevnbyrdig stilling, og det ikke mindst i de inter
skandinaviske forhold.
Det afgjørende maa imidlertid tydelig være statsformens
nationale, indrepolitiske betydning. Landets bedste mand
bør være statschef, ikke en, for hvis egenskaber man ingen
garanti har. Hertil svares, at landets «bedste mand», det
vil sige ledende politiker, ogsaa under et parlamentarisk
kongedømme er den faktiske styrer og blir afløst som saa
dan i sin tid ligevel som en valgt præsident. Erfaringen
viser endog, at seiv i republikerne er det ikke de egentlig
fremste begavelser, som blir præsidenter, det er ofte mere
farveløse kompromissernes raænd. Dette kommer ikke alene
af, at partierne lettere slipper den slags mænd til, men de
meget komplicerede personlige krav, en statschefs stilling
medfører, gjør det ofte vanskeligt for kraftige, men gjerne
ogsaa ensidige politiske begavelser at tinde sig tilrette. Som
det er blevet sagt, det er en praktisk, overmaade nyttig for
deling af arbeidet, man er naaet til i parlamentarismens
hjemland, at det yderst indviklede og tidsslugende repræsen
tationsapparat, som kræver en egen speciel uddannelse
som imidlertid ogsaa ganske middelmaadige begavelser kan
tilegne sig tilfalder kongen, mens den politiske ledelse
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
