Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
med sit ansvar helt hviler paa lederen af folkets ma
joritet.
Det er ogsaa blevet fremhævet, at i arvemonarkiet har
nationen et symbol af mere varig repræsentativ art
end de vekslende partihøvdinger. Dette for en del, fordi man
ved en konge saa meget lettere kan holde hans individuelle
egenskaber udenfor det, han repræsenterer, mens den parti
valgte præsident altid vil bevare merket af sin personlige
politiske forhistorie. Men for en del kommer ogsaa det igjen,
som i Frankrig og U. S. N. A., at de høieste begavelser, som
man kunde tænke sig netop personificerede de nationale
egenskaber, kun undtagelsesvis kommer paa præsidentplad
sen, før den gjennemsnitlige partimand.
I den tredje republik, som man har søgt forbilleder hos,
i Schweiz, kan man sige, at præsidentens personlighed ikke
engang er af synderlig interesse. Dette kommer imidlertid
ikke nærmest af hans indirekte valg og korte funktionstid,
men væsentligst af landets hele forfatning, hvor forbunds
institutionen veier saa lidet. For større, mere indgribende
foranstaltninger falder afgjørelsen gjennem referendum di
rekte tilbage til urvælgerne. Og ellers virker forbundets or
ganer mere som fælles ekspeditionskontorer, mens først de
enkelte kantoner har individuelt, personlig nationalt præg.
Det vilde være helt unaturligt at ville overføre uden videre
schweiziske former paa Norge, som har en saa udpræget,
samlet national bygning, og hvor den organiske leddeling
springer fra de sterkt individuelt prægede herreder med sit
enestaaende lokale selvstyre til landets centralorganer; amts
kommunen, der nærmest skulde svare til Schweiz’ kantoner,
er her omvendt nærmere en ekspederende melleminstans.
Det er en nødvendig følge af denne forskjellige bygning, at
statslivet vil pulsere meget sterkere i de centrale baner i Norge,
at derfor ogsaa landets ledende mænd vil faa en mere per
sonlig central betydning. Men netop fordi det er saa og fordi
det er et lidet land, hvor bevægelserne ikke kan have det
rolige, jevne sig som i de store, mere komplicerede
nationer, vil det da have sin betydning, at der findes en sam
lende, vedvarende institution, som, seiv om den ikke har
nogen dominerende indflydelse, dog repræsenterer kontinui
teten. Seiv gjennem de sterkeste partiskifter og seiv under
det mest übetingede parlamentariske styre vil omslagene til
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
