Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Sverdrup: Religion og aandsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGION OG AANDSFRIHED.
Professorsagen begynder igjen at optage sindene. Og det
ser ud til, at striden skal blive haard og bitter. Enkelte
mener, altfor haard. Det er da ikke saa store ting, kampen
gjælder. Dr. Ordings kjælteri er jo kun det, at hans psyeho
logiske indsigt forbyder ham at tillægge smaabarn tro, mens
den ortodokse retning fremdeles mener, at det nok gaar an.
Den hele forskjel er altsaa kun en anden opfatning af daa
bens virkning paa børn. Naar modsætningerne ikke er
større, da er vel et kompromis uden fare. Vi kan tage det
rolig. Ingen virkelig livsinteresse for stat eller kirke vi!
krænkes, hvad enten afgjørelsen falder i den ene eller anden
retning. En «liberal» mond, der ved at skjelne mellem, hvad
der er stort, og hvad der er smaat i livet, behøver ikke at
lode en slig bogatel forstyrre «arbeidsfreden».
Der skal ikke noget skarpt blik til for at se, hvor over
fladisk hele dette ræsonnement er. Nogen saglig imøde
gaaelse fortjener det ikke. Den, der kjender noget til nu
tidens religiøse liv, ved vel, at den norske kirkestrid ikke er
noget isoleret fænomen, men et led i den kamp, som ud
kjæmpes overalt i den civiliserede verden, kampen for aands
frihed paa religionens oraraade. Kan og skal kristendommen
opretholde sin magt over sjælene, sin sammenhæng med
Kristus ad magtens eller ad frihedens vei?
Denne kamp for at vinde og bevare personlighedens
frihed ogsaa i det. religiøse forhold er stort seet saa
gam mel som kristendommen selv. Deri ligger i virkelig
heden al dennes magt indesluttet, at den ved at binde et men
neske fast til livets herre og dog, eller rettere nelop derved,
gjør ham fri i alt, hvad han gjør og lider. Denne gudstanke
levede i Jesus fra Nasaret. Ved denne übetingede hen
givelse hører han evigheden til. Men kjød og blod i histo
riens liv hk denne gudstro først senere, da Luther med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
