Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Sverdrup: Religion og aandsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Sverdrup.
Religion og aandsfrihed.
kan være i livsanskuelsens ydre resuitater, den dogmatiske
erkjendeise, saa er dog modsætningen radikal, naar der spør
ges om den indre lydighed mod frihedens bud. Modsæt
ningen mellem gammelt og nyt ligger ikke i det religiøse
det var denne misforstaaelse, der ganske brød brodden
af biskop Heuchs voldsomme angreb men i den forskjel
lige vurdering af det, som Søren Kierkegaard kalder det
socratiske. 1 dette etiske, den større sandfærdighed, den
større frihed, den større ærbødighed for virkeligheden, er
det, at den nyere teologi er fastere forankret end alt, hvad
der kalder sig ortodoksi. Dette etiske er, hvad der er fæl
les for alle moderne religiøse standpunkter, hvor forskjellige
end de veie er, ad hvilke de søger at vinde frern til en be
den med troens lydighed. Og dette andet holdepunkt, guds
troen, er trods alt det uløselige baand mellem gammelt og
nyt. Hvorledes end tiderne veksler, denne tro føier dog sam
men. Overfor den er til syvende og sidst al forkjætring
magtesløs. De virkende kræfter er ogsaa indenfor den nyere
teologi de samme som de, der faar udtryk i Kierkegaards
ord, naar han taler om «et nyt organ: troen, og en ny
forudsætning: syndsbevidstheden, en ny afgjørelse: øie
blikket og en ny lærer; Guden i tiden, uden hvilke jeg
sandeligen ikke skulde have vovet til visitation at fremstille
mig for hin gamle gjennem aartusender beundrede ironiker,
hvem jeg trods nogen nærmer mig med begeistringens hjerte
banken» (Philosophiske smuler). Men just denne «begeistrin
gens hjertebanken» for det socratiske var det, som Kierke
gaard ikke kunde høre hos det store flertal af sin tids kristne.
Derved førtes han ind i sin sidste store kamp mod den
kirkelige kristendom. 1 en af sine sidste dagbogsoptegnelser
erklærer han, at alt, hvad han har kjæmpet for, kan sammen
fattes i det ene ord: redelighed. Er denne begeistring nu
siden Kierkegaards dage bleven sterkere, bleven en magt
ogsaa i det religiøse liv? Ja, det vil den forestaaende afgjørelse
af professorsagen vise. Skal ideelle hensyn, hensynet til reli
gionens og aandsfrihedens krav være de bestemmende eller
hensynet til talmajoriteten? Vi tør vel haabe, at regjering og
storting, som dog har havt mod til at sætte noget ind, hvor det
gjælder folkefriheden, ogsaa maa vise det samme mod, hvor
det gjælder noget endnu vigtigere, den indre personlige frihed.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
