Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Sverdrup: Religion og aandsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Sverdrup.
fremmede for hinanden. Først den nyere tid har her bragt
en afgjørende ændring.
Friheden tog efterhaanden alle aandslivets funktioner i
sin tjeneste. Tanke, vilje og følelse blev mere og mere gjen
nemsyret af denne idé. Hele nutidens aandsliv er i større
eller mindre grad baaret af frihedsbevægelsen. Og idéen tik
ogsaa virkelighedens bekræftelse i store fremskridt paa alle
kuituromraader. Det blev stadig mere og mere indlysende,
at en fri tanke var det samme som en rigtig tanke, en fri
vilje en god vilje, en fri følelse en sund og naturlig følelse.
Fri hed og respekt for virkeligheden blev ét og det samme.
Sandfærdighed i alle livets former blev tidens mest omfat
tende pligtbud. Sit videnskabelige udtryk hk den hele be
vægelse i den Kantiske filosofi.
Saaledes har da den historiske udvikling næslen med
magt ført frihedstanken ind i selve religionens hidtii fredede
land, de personlige værdiers ornraade. Det er for nutidens
mennesker, hvor gjerne de end i svage øieblikke kunde ønske
det, ikke længere muligt at (inde en mod aandsfriheden be
skyltet provins, hvor troens alter kan reises. Pladsen er alle
rede længst optaget. Al mystik, al «separat beskyttelse» er
ikke udpn videre udelukket, men paa forhaand bestemt til
at optages i en fri, hel personlighed.
Slig er i almindelige omrids stillingen i nutidens
religiøse liv. Situationen er for os i mange maader den
samme, som den var for Luther. Udad paa alle aandslivets
felter er frihedens ret høieste norm,indad, i det allerinderste,
i det religiøse liv, maa dette ideal endnu kjæmpe for aner
kjendelse. Troskab mod Luther vil derfor sige, at vi som
han søger at naa den personlige, livets, enhed mellem de
to tilsyneladende modsatte idealer, personlighedens fri
hed og lydighed mod Gud, autonomi og theonomi. At
bringe kirken til klart at se denne opgave og arbeide mod
dens løsning er drivkraften i al moderne religionsforsknings
arbeide. Hvor nødvendigt arbeidet for at finde enheden mel-
Jem disse modsætninger er, viser klart en saadan «dæmo
nisk» livsanskuelse som den, der blev Nietzsches sidste ord,
hvis ulykkelige skjæbne det netop var at blive hængende fast
i personlighedens autonomi som den sidste af alle værdier.
Foran denne opgave er det, at veiene skilJes mellem
gam mel teologi og ny teologi. Hvor stor end ligheden
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
