Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Chr. E.: Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Samtiden. 1906.
Den gammelkirkelige bekjendelse og nutidens prest i Tyskland.
kommet lil det ovennævnte resultat. Allerede ved den første
teologiske prøve, hvorved ikke sjelden liberale teologer med
virker som eksaminatorer, optages det ingenlunde ilde, at
kandidaten ytrer den uforbeholdneste videnskabelige opfatning
af spørgsmaalene. Hvis der er noget galt i den frie teo
logiske retning, saa kan man ialfald ikke give discipelen,
men maa give lærerne skylden, og sige til de teologiske
professorer: «Først opdrager I den ulykkelige til synder og
derefter overlader I ham til pinen!»
Og hvad er det da for en pine, teologen kommer i ved
indtrædelsen i det praktiske embede? Den beror paa, at
han i sin embedsstilling underkastes en bekjendelsestvang,
som passer til hans foregaaende studier som knyttet næve
til blaat øie. Den maade, hvorpaa ansættelsen sker, er i de
enkelte landes kirker i flere henseende forskjellig; nogle
steder sker den kun ovenfra ved de overkirkelige myndig
heder og fyrsten som landsbiskop, andre steder tillige nedenfra
ved menighedsvalg med derpaa følgende stadfæstelse atkirke
styrelsen. Men overalt er ifølge de kirkelige forfatningslove
med ordinationen forbundet en læreforpligtelse, som paa
lægges den nye prest i form af et høitideligt løfte. Den
geistlige maa love, al han i sin prædiken, i sin ungdoms
undervisning og overhovedet i hele sin virksomhed ikke skal
afvige fra de kirkelige bekjendelsers lære. Disse bekjendelser
er i almindelighed den augsburgske konfession, apologien, de
schmalkaldiske artikler, de to Luthers katekismer, konkordie
formelen og desuden af de kirkelige symboler, den «aposto
liske», ’den nicænske og den alanasianske troesbekjendelse.
Forpligtelsen mod disse skrifter lyder snart mere, snart mindre
bestemt, tem.melig frit i Baden f. eks., men for det meste kan
den juridisk og i tilfælde af strid er det jo del, det kommer
an paa anvendes paa de nævnte symbolers heleindhold.
Denne bekjendelsestvang hviler paa opfyldelsen af alle
prestens embedspligter. I prækenen har han jo vistnok et
noget friere spillerum og kan paa en eller anden maade und
gaa de punkter i læren, som falder ham übekvem. Men saa
kommer de store kirkelige fester, julen med læren om
Jesu jomfruelige fødsel, paaskefesten med den Jegemlige op
standelse, Kristi himmelfartsdag med den synlige himmelfart.
Hvorledes kan han paa disse fester tie om del, som er selve
festens gjenstand? eller hvis han taler om den, hvorledes
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
