Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske og den franske officer.
kjendte ingen anden bog end sit blaa reglement og larmede
ofte stygt med sine sabler, Alt i alt var det temmelig haard
kogte karle, der ikke ræsonnerede meget; men naar de stod
overfor fienden, gjorde de sin pligt.
Keiserens prætorianer er forsvundne, og selve folket er
kaldet til at fylde bataljonerne. Men kløften mellem nationen
og arméen er ikke fyldt, og de besiddende og intelligente
klassers sønner er ikke mødt ved krigsskolerne. Disse ting
byder racen imod. Endnu er det altid «Golonel Ramollot»,
som slæber paa sin sabel.
Skjønt der er meget, som drager. I den civile forvalt
ning er stillingerne nu blevet usikre. Regjeringerne skifter
ofte under republiken, og de fleste poster er afhængige af
den ministerielle gunst. Officerens grad derimod er hans
eiendom. Derfor har man seet, at de som vil have noget
sikkert, de som vil glide behagelig gjennem livet, som ikke
tragter efter at sætte noget merke efter sig, de søger mod
St. Cyr. Paa den maade er de røde benklæder blevet spids
borgerlighedens ideal. St. Cyr har ogsaa den letteste op
tagelseseksamen af de store skoler, som forbereder til statens
tjeneste. «Den franske borger er en mand, som slider sig
ud, forat hans søn skal slippe at bestille noget.» Det er
den lavere middelstand, som saaledes presser sine sønner
ind i arméen. Det er ikke de enkelte dristige, begavede, som
stiger op fra underklassen, men selve massen. «Middel
maadigheder uden bestemte anlæg og interesser, svage af
aand og karakter, strømmer ind for at faa levebrødet.» Især
efter den betydelige kadreforøgelse i 1893 er klagerne blevne
hyppige. Men ofticerer maa man jo have.
Den gamle adel holdt sig efter krigen længe væk fra
hæren. Men saa begyndte den at træde ind i enkelte regi
menter, hvor den lagde an paa at blive eneraadende. Sam
men med den kom geislligheden, som havde sat sig for at
vinde hæren. Den tog ind vel begavede gutter i sine an
stalter, opdrog dem gratis, indprentede dem sine grundsæt
ninger og sendte dem til de militære skoler. I de første 15
aar efter krigen var 31 pct. af de ofticerer, der gik ud af St.
Cyr, opdraget i geistlige skoler. Dette forbund mellem ade
len og geistligheden truede tilslut med at omstyrte republi
ken. Det var mod dette «sorte parti», at general André førte
sit slag.
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
