Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
Levebrødsofficererne har dog altid været talrigere end de
«sorte».
I Tyskland, hvor krigerhaandverkel er den egentlige
nationale beskjæftigelse, behøver man ikke at prakke epau
letterne paa nogen. De jødiske bankierer gav villig sin halve
formue for, at deres sønner kunde blive reserveoficerer. Paa
fester ser man de høieste civile embedsmænd optræde som
Landwehrløitnanter.
Fra først af var officerstillingen forbeholdt adelen. Det
er ridderadelen i Brandenburg og Pommern, som altid har
skridtet foran geledderne. Der er familier, hvis navne findes
i samme afdeling i 3 aarhundreder. Sønnen er gaaet til
det regiment, hvor faderen tjente. De har sine repræsen
tanter liggende paa alle valpladse; læser man gjennem tabs
listerne fra Sydvest-Afrika, finder man de samme navne.
Ved kadreforøgelsen i 1860 begyndte de borgerlige elementer
at komme ind. Nu danner disse majoriteten i ofticerskorp
set. Det omfatter alle grupper fra den høie adel til den mid
lere borgerstand; men længere ned gaar det heller ikke. I
Tyskland er der en overklasse, som kommanderer, og en
underklasse, som lystrer. Officererne skal danne eliten af
overklassen og opdrage nationen til at lade sig føre af
denne.
Delte er det vigtigste punkt for forstaaelsen af den tyske
officer. Man kan ikke her undgaa at tænke paa Japan.
Japanernes religion gaar ud paa en mystisk ærefrygt for
forfædrene og deres bedrifter. Den rædsomste straf venter
den, som ikke følger deres haarde og stolte bud. Efter
kommerne æres for deres fædres gjerninger, og enhvers
høieste frygt er at kunne komme til at gjøre tilskamme de
forventninger, der stilles til en. I denne følelse for slegter
nes samhøren drukner alle de enkeltes interesser. Kun se
paa det heles vel det er det første bud i den japanske
moral, «Bushido». Det er især paa Samurai adelen, at alles
øine er rettede. Den føler sig som gudernes udvalgte. Maade
hold, selvbeherskelse under de vanskeligste omstændigheder
i krig og fred, besindighed og aandsnærværelse er det,
den fordrer af sine medlemmer. Denne kaste sætter sin
ære saa høit, at kommer der nogen plet paa den, begaaes
straks selvmord «harakiri». Disse riddertidens etiske idéer
er samuraiens «Bushido»; de har nu gjennemtrængt det
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
