Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske og den franske officer.
bele folk og de moderne kulturformer. Men høit over nogen
«samurai» staar keiseren. I ham ærer de alt, hvad nationen
har udrettet. Og hengivelsen gjælder ikke principet, men
selve den fysiske repræsentant for principet, der netop sidder
paa tronen. Japanerne siger seiv, at det var dette, som
bragte dem over Yalu, ikke de tekniske hjælpemidler.
Et samfund, grundet paa en saadan autoritet og en saa
dan individets opgaaen i det hele, findes ikke i den vest
lige verden; men Tyskland er noget af det samme. Naar
japanerne kommer til Berlin, siger de: «Her finder vi igjen
noget af vort. Men nu begynder man ot kritisere. Det
gaar hurtig nedover.»
Men der er endnu saa meget igjen, at folket udgyder
sit blod med glæde. Hemmeligheden ved tyskernes evne til
at faa store organisationer til at funktionere let ligger her.
Folket har noget af den følelse, som skal til for at udrette
det store.
Den unge mand, der vil blive officer, fremstilles af sin
fader for regimenlchefen, der staar helt frit i valget af sit
officerskorps. Den skoleuddan neise, der fordres, svarer om
trent til gjennemgaaet Iste gymnasium hos os. Forresten
kommer det ikke saa meget an paa lærdom eller intelligens;
men aspiranten maa «nach Herkunft, Erziehung und Gesin
nung» byde garantier for, at han kan blive et værdigt med
lem af officerskorpset. Han gjør nu først 3 maaneders tje
neste ved regimentet som menig. Der bliver lagt vegt paa,
at han lever sammen med folkene, en tid i den samme
stue ug ved det samme bord, paa at han skal gaa gjen
nem de samme bekymringer og følelser som de, at han
nedenfra skal se, hvordan man bedst behandler folkene og
hjælper dem til rette. Derpaa gjør han 2—3 maaneder tje
neste som gefreider og underofficer. Der betones, at aspi
ranten som halvtropchef maa have fulgt mandskaberne i
tykt og tyndt, hvis han siden skal kunne bevare et person
ligt forhold til troppen og ikke forfalde til det kolde og
fremmede i sin behandling af den. Efter dette bliver han
udnævnt til Fähnrich og kommanderet til et 9-maanedligt
kursus paa en krigsskole. Her danner aspiranterne ingen
taktisk afdeling. Der gives kun teoretisk undervisning; men
denne er gjennemført praktisk anordnet applikations
øvelser og tilslut deltagelse i større manøvrer. Eksamen
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
