Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlæge Dedichen.
tale om, hvad øieblikket giver anledning til udcn at føre.
noget paa lager. De saa ikke, de høste ikke, de sanke ikke
i lader. Men naturen sørger for dem med kjærlig haand,
og livet falder i aandelig henseende let for dem uden bryderi
og tvil, alt imens de hente deres meninger og tænken rundt
omkring fra, hvor indtryk gjøres paa dem. De ere mere pro
dukter af den omgivende natur, end de ere noget seiv»
(Ludvig Feilberg, Om ligeløb og kredsning i
s j æ 1 e 1 i v e.t, Kbhvn. 1896).
I aarenes løb er det gaaet mere og mere op for mig,
hvor rigtig forf. har seet paa de mennesker, som er flere
end man skulde tro. Allesammen gjør vi os i større eller
mindre grad skyldige i det aandelige snyltegjestfif at give fra
os som vort eget, hvad vi slet ikke har tilegnet os, men bare
saavidt fæstet i vor erindring. Andel vilde være uoverkom
meligt. Efterhaanden udvælger vi os enkelte emner, som vi
gjennomarbeider og gjør til vor eiendom, mens vi lader de
andre løbe mere eller mindre ufordøiet gjennem os. Men
det forbausende er, at der er saa mange, som aldrig fordøier,
som bare giver igjen, hvad de har modtaget, til og med ofte
i en betydelig forvansket form. Ja ikke det alene. De ser
med den største uvilje paa alt, som skiller sig ud fra, hvad
de er vante til. Lom bro so paastaar et sted, at det berømte
tidsskrift «Revue des deuæ mondes» vilde tabe tredjeparten af
sine subskribenten, om det erstattede sit velkjend te gulrøde
omslag med et an det, f. eks. et blaat. Jeg tror gjerne, han
vilde faa ret. For slig er menneskene, flere end man skulde
tro, seiv blandt dem, som læser «Revue des deux mondes».
Lombroso kalder denne uvilje mod alt nyt for miso
neismus. Det er ikke vanskeligl at se, at den er ikke bare
forkastelig. Et udlryk for den sjælelige træghed danner den
al konservatismes naturlige grundvold og yder en god mod
stand mod pludselige strømkæntringer, som ellers kunde
opstaa, fordi der er saa mange, som i kraft af sit «ligeløb»
har en ren kamæleontisk evne til at tage farve efter omgi
velserne og slutte sig til dem, som skriger høit nok. Derved
kan der til sine tider voldes fare nok. Det fænomen, man
ofte bliver vidne til, naar folkemasserne kommer i oprør,
beror i stor udstrækning paa «ligeløb», og enhver ved, hvor
farligt det kan være.
I den videnskabelige forskning er «ligeløb» i den for-
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
