Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Desværre er det langtfra, at saa er.
Geniet en nevrose?
stand, som her er tale om, udelukket, og misoneismen tør der
bare komme svagt tilorde som kritik overfor det nye. I og
for sig maa videnskaben stille sig ganske uforudindlagen
overfor enhver lære, den være ny eller gammel, og stadig
være rede til paany at optage til drøftelse i lys af forskningens
uafladelige fremskridt seiv det, som syntes endelig fastslaaet.
Den 18de juli 1870 fastslog det vatikanske koncil dogmet
om pavens ufeilbarlighed. Det er vel den smukkeste og
sjeldneste blomst, som det nittende aarhundredes aandsliv
saa udfolde sig som resultat af misoneisme og «ligeløb».
Her er det at udelukke al personlig bearbeidelse sat som
maal. Man har bare at efterplapre og godkjende. Men vi
denskaben har mange ufeilbare paver, som det ikke er raade
ligt at røre ved.
Det kan endda gaa an, naar det nye, man paastaar, er
af den slags, som kan gjøres begribeligt for folk uden forud
sætninger. At der gives usynlige straaler, det kan man over
bevise folk om ved at lade dem se virkningerne af disse
straaler. Men det er ikke paa alle omraader muligt saaledes
at «.demonstrere ad oados->\ at bringe syn for sagen.
En kunsthistoriker gaar en dag med en mæcen og beser
hans samlinger. Saa siger rigmanden med et; «Se, dette
er en Rubens.» Kunsthistorikeren mener nei og støtter dette
paa forskjellige eiendommeligheder ved billedet, som taler
bestemt mod Rubens’ pensel, men som snarere tyder paa
engelsk oprindelse. Seiv om mæcønen kan se bort fra det
afbræk, hans stolthed lider ved al maatte give afkald paa at
eie en Rubens, er det ikke meget sandsynligt, at kunsthisto
rikeren vil overbevise ham, fordi det, denne bygger paa, bare
kan sees af den, hvis øie er opdraget til det. Og mæcener
har ikke altid saa kyndige øine, som de burde have, skjønt
de i kraft af sin kjøbeevne let faar ord for og seiv tror, de
har det.
Vil man nu endda paa kunsthistoriens omraade ind
rømme sagkyndigheden nogen ret til at tale, saa ophører
dette ganske, naar man kommer ind paa det rent sjælelige.
Der er alle sagkyndige i kraft af sin almindelige sunde
menneskeforstand. Og navnlig er det at afgjøre, om der er
noget sygeligt tilstede, et spørgsmaal, som ikke kræver spor
af særindsigt. Det opfattes næsten som en uforskammethed
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
