Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet en nevrose?
den, det kommer an paa, faar vi foreløbig blive staaende
ved sætter sin eier i stand til ot hæve sig til begaveisens
eller geniets rang, den ved vi indtil videre meget lidet om.
Man kan sikkert her komme til at stødc paa de mest uven
tede overraskelser. Som regel er det vistnok saa, at dette
naaes ikke «i førsle generation». Der skal tre slegtled til
en gentleman, siger englænderne. Men her i Norge, «hvor
de fleste af os er førstegenerationsfolk, hor vi dog atter og
atter seet, at der er dukket op, hvad man übetinget maa
anerkjende som betydelige, tildels første rangs begavelser,
ikke alene paa kunstens, men ogsoa paa videnskabens om
raade, og det paa saa at sige aldeles udyrket jordbund. Over
for kjendsgjerninger som disse kommer man ikke ud med
at betegne hjernen som «et produkt, der er givet individet i
arv fra dets forfædre, dets hele slegt», og dernæst som «et
resultat af selve individets eget liv og udvikling, saaledes
som det har udformet sig paa ethvert tidligere stadium af
dets tilværelse». Disse to faktorer er ikke nok. Og heller
ikke mener jeg sagen klargjort ved Langes forøvrig for
staaelsesfulde og oandrige betoning af de forskjellige tids
aldres aandelige tyngdepunkt. Der maa noget mere til, og
i dette mere skjuler sig förklaringen af, at den enkelte, som
er under udvælgelsen, ikke bliver som sine søskende eller
samtidige.
Hvod særlig den sats angaar, at geniet er en nevrose,
da har Lange seiv i et tidligere arbeide gjengivet baade
denne Moreaus lære og Maudsleys indvendinger mod den.
Han tifspidser den nu i Moreaus aand, mens jeg mener,
at det er Maudsley, som har ret.
Moreau mente, at den digteriske og kunstneriske be
gavelse alene var «mulig paa bekostning af et normalt, har
monisk udviklet nervesystem, at en patologisk overudvikling
suractwitéfunctionelle af dette er en nødvendig betingelse
for en særlig begavelse af den art. I skarp modsætning til
Moreau har Moudsley udtalt sig; han indrømmer, at der
vistnok findes en art af produktiv begavelse, der har sit
grundlag i en sygelig udviklet, hyperæstetisk modtogelighed
for indtryk, der bringer sin besidder til at have et aabent
øie for fænomener, som glide den almindelige iagttager upaa
agtede forbi; men han drager en skarp grænselinje mellem
denne underordnede art af begavelse og den, der findes hos
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
