Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge Dedichen: Geniet en nevrose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlæge Dedichen.
de virkelig store genier, som repræsentanter for hvilke han
nævner skikkelser som Goethe og Shakespeare; thi hvad
der just betinger disses storhed, evnen til en rolig og fuld
kommen tilegnelse af fænomenerne, til at forene det sam
hørende og til at udsondre det fremmedartede og uvedkom
mende, det er egenskaber, som i følge sagens natur netop
svigte hos den nervøse, sygelig udviklede individualitet»
(Fr. Lange: Om arveligheden s indflydelse, s. 228).
Lange indtog, da han skrev dette trykt 1883 et
medierende standpunkt, idet han antog, at nogle kunstnere
var, hvad de var, i kraft af sit nevropatiske temperament,
medens han synes at medgive, at- dette hos andre kan være
af en mere accessorisk betydning, vistnok prægende sin
personlighed, men dog ikke bevirkende begavelsen.
Nu derimod synes han udelukkende at ville give kunst
neren plads «nede paa degenerationens glidende skraaplan».
Dette er, mener jeg, ensidigt og überettiget, og jeg for
staar ikke, hvordan Lange, som dog tilkjender kunsten en
saa høi værdi i livet, kan komme til at se den som et «de
generativt» fænomen. Intet af det, som giver livet virkeligt
værd, kan være «degenerativt».
Uden tvil gives der en række kunstnere, hvis ydelser
er saa udpræget sygelige, at det er umuligt at forklare sig
deres tilbliven uden som udslag af en sygelig hjernevirk
somhed. Der kunde nævnes navne nok fra baade dansk og
norsk litteratur, ognavnligi den norskemalerkunstvil man uden
vanskelighed kunne udpege saadanne skikkelser. Men hver
ken er dette tilfældet med alle, eller er disse kunstneres ydel
ser altid de værdifuldeste, selvom de kanske for en tid kan
samle sig en større eller mindre menighed af ildtilbedere.
Hvad skal man sige om en kunstner som Gude? Efter
alles samstemmige udsagn var han som menneske lige har
monisk og renttonende, som hans kunst var det.
Det, at man hos en ku ri st ner kan paa vise syge
lige træk eller endog ligefrem sindssygdom, be
re 11 ig e r os ik k e til at sige, at han er kunstner
netop i kraft af sit sygelige naturel. Kunstnerne er
ikke mere end andre beskyttede mod sindssygdom eller ar
velig belastning, og vi maa derfor vente at finde saadant i
samme udstrækning hos dem som hos andre.
Jeg kan paa en vis maade slutte mig til Mø bi us, naar
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
