Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker.
Virginia, Kentucky etc., hvor ogsaa landsbefolkningen endnu
er i sterk tilvekst som i Nordvesten. Den europæiske ind
vandring har for største delen gaaet udenom dette felt,
nordenom eller i det sidste ogsaa søndenom. Befolkningen
den hvide er derfor mere üblandede ætlinger af de
oprindelige kolonister, og den har udviklet sig til en type,
som til en vis grad skiller sig fra den herskende angelsak
siske baade i Ny England og Nordcentralstaterne. Tager
man saa med ogsaa det fjerneste Nordvest, har man de
kjernepunkter, hvorom den mægtige «angelsaksiske» unions
nation vil udvikle sig og finde de livgivende centrer, som
bestemmer vekstretningerne. Det er fra disse den vestlige
gren af den ariske race vil faa sine leden de racefølelser,
som sætter nationaliteternes ideelle maal.
Det er, fordi den har besat en ikke saa rent forsvindende
del af det største og mest centrale af disse kjernepunkter,
hvorfra racen vil faa sin stadige förnyelse, at den norske
kontingent kan faa større betydning gjennem tiderne, end
dens ringe procenttal nu kan synes at betinge. Verdens
historisk seet er den store folkevandring, hvorved det nordlige
amerikanske kontinent er blevet besat af europæerne, en
begivenhed af enestaaende rang. At nordmænd har gjort
sin indsats for den nordiske race med saa væsentlig del af
sin folkestyrke, netop paa rette sted og i rette tid, vil i denne
belysning kanske synes adskillig mere værd, end at befolk
ningen herhjemme kunde have vokset en del sterkere. Det
faar jo altid være os en trøst.
Og for at vende tilbage til den endnu større halvdel, som
skal bære den specifik norske udvikling, kan vi jo se en
trøst i, at denne udvandringens mission ora ikke saa længe
rnaa tænkes endt. Naar vi engang har givet vort bidrag til
den første bosætning i det store centrale nordamerikanske
agerland og kanske endnu lidt længere vest og nord, og naar
det aabne rum her er blevet fyldt, som allerede de felter, den
norske udvandring først søgte, saa vil vi kanske være kommet
saa langt, at vi vilde have fuld brug for den herhjemme.
Til den tid vil Norge som Tyskland allerede have gjort over
gangen fra væsentlig bondeland til moderne industriland. .
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
