- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
137

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Vinterskoge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skal du over fjældet?
Han fik kaffe.
Manden svarer:
Vinterskoge.
Han maa vide noget om mig, tænkte jeg, siden han er
slig en kar.
Har Dokker boet herlænge? spør han, og skal Dokker
reise snart?
Er gammen kanske - din? spør jeg paa min side.
Da satte han øinene paa mig.
For hvis gammen er din saa er det en anden sag, sa
jeg. Men naar jeg reiser saa agter jeg ikke at ta den med
mig som en anden lommetyv.
Dette sa jeg mildt og spøgefuldt for ikke at komme
til skade for min mund.
Men jeg havde sagt akkurat det rette, manden misted
med et sin sikkerhed. Jeg havde paa en eller anden maade
git ham at forstaa at jeg vidste mere om ham end han
om mig.
Tak. Men jeg kommer vel bare til at bære ind sne til
Dokker.
Og han kosted sig særdeles ren paa støvlerne, tog sæk
ken med og krøb ind.
Dokker skulde ikke kostværde, svarte han og begyndte
at tørre sig i ansigtet og puste af varme; men jeg har havt
en lang gang hele natten.
Det kommer sig an paa. Der er vel ikke arbeide at faa
paa den anden side af fjældet heller vinters dag.
Er Dokker eier af en madsmule ? Det er skam at be
Dokker. En leiv fladbrød? Jeg kom ikke til at faa med
mig noget.
Ganske rigtig, fladbrød, smør og renost. Værsaagod.
Aa ja det er ikke godt for mangen en om vinteren, sa
manden mens han spiste.
Du kunde kanske gaa ned i bygden igen med
nogle breve for mig? spør jeg. Jeg skal forskylde dig
for det.
Nei sandelig om jeg det kan. Det kan jeg nok ikke.
For over fjældet maa jeg nu hvorsom er, og jeg har hørt at
Der kan bli en raad til kaffe, sa jeg.
Da jeg bad ham træde ind var han taknemmelig
og sa:
137

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:38:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free