Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og Nietzsche.
menneske staar han ikke ganske paa den høide, han som
digter indtager . . . han er endnu meget gjennemtrængt af
teologi.»
Og flere maaneder efter: «Endnu i forrige uge opfor
drede jeg alvorlig H. Ibsen til at studere Deres arbeider.
Ogsaa med ham (Brandes har før nævnt Strindberg) har De
noget slegtskab, omend slegtskabet føier Brandes til
er meget fjernt. Stor og sterk og uelskværdig —: og dog
elsk værd er det egne menneske . , . unliebenswiirdig aber
doch liebenswert ist der Sonderling.»
Imellem disse 2 breve ligger bl. a. et af Nietzsche til
Brandes, som har interesse. Man kan ikke, af det Nietzsche
skriver, se, om han specielt har taget Ibsen for sig, men det
ligger nær at antage. Netop Ibsen var jo nævnt af Brandes
i brev til N. Har ikke, mon, arbeider af Ibsen, som «Brand»,
«Peer Gynt» eller endog «Rosmersholm» været Nietzsche i
tanker, naar han om den nordiske litteratur bryder ud i
følgende ord:
«Hvormeget prest, hvormeget teologi er der endnu til
bage i al den idealisme! Det vilde for mig være endnu værre
end overskyet himmel at skulle maatte harmes over ting,
som ret og slet ikke angaar en!»
Saameget er at sige til belysning af det, som var, og det,
som var borte i Nietzsches forstaaelse og kjendskab til Ibsen.
Men nu omvendt da ? Indtil sidste digterperiode i Ibsens
forfatterskab, den periode, som følger efter «Rosmersholm»,
nemlig omfattende «Fruen fra havet» og resten af Ibsens
dramaer . . , indtil da staar sagen for Ibsens vedkommende
nøiagtig ligedan. Det vil sige: Sin grundkarakter har Ibsen
udviklet,sinemesterverker har han skrevet,uden at kjende mere
til NietzscheiTyskland end tilkunstnerreformatorenKawakami
i Japan. Nietzsche var jo for den store almenhed forholdsvis
upaaagtet, indtil kritikeren Brandes flettede ham en æreskrans.
Det gaar saa efter egne love med den litterære berømmelse.
Nogle faar Nobelprisen i levende live, for andre er verdens
ryet en assurancepolice, som honoreres først, efterat døds
attesten er udstedt ... og gaar til de efterladte . . . Med
Nietzsche forholdt det sig paa sidste maade.
Interessant vilde det nu være at vide bestemt, om Ibsen
efter 1888 har nærmere forhold til Nietzsche, hans aand og
verk. Brandes’ brev kunde sætte en paa den idé, at saa var
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
