Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analhon Aall.
tilfælde . . . Dersom det gik an at faa mesteren seiv til at
udtale sig derom . . . saa
Nietzsche-kjendskabet var det er her en væsentlig
kjendsgjerning i 90-aarene en almensag for den dannede
verden. Nietzsches lære om herremoral, om overmennesket,
om kulturmaaiene, om de kunstneriske værdier var dagens
og tidens stridsemner. Det sandsynlige er, at Ibsen i sin
digtning har faaet sit anstrøg af Nietzsche-problemerne og
har besjælet sine digtninger med tilsvarende tanker. Særlig
kommer i betragtning verkerne « Hedda Gabler», «John Ga
briel Borkmann», «Bygmester Solnæs», delvis ogsaa «Naar
vi døde vaagner». Hensynsløs ærgjerrighed, egoistisk foragt
for menneskeskjæbner, aristokratisk livsnydelse, fremforalt:
den kunstneriske parole, det er træk, Nietzsche-træk, som
vender tilbage i disse dramaer, og om end meget sikkert
er vokset helt naturlig ud direkte af Ibsens egen forangaa
ende digtning, saa dog sandsynligvis ikke alt.
Men vigtigere er følgende: Forud for 1888 ligger et be
tydningsfuldt afsnit af digteren Ibsens verk, ja efter min me
ning det uden sammenligning vigtigste. Og just fra tiden
før 1888 vil man finde det væsentlige stof for en sammen
ligning mellem de to aandsfrænder. Dette er merkeligt.
Ibsen og Nietzsche er sønner af to forskjellige folk, de blir
ført til sin opgave paa to forskjellige maader, gjensidige per
son lige förbindelser eller spor af aftale er der ikke. Og dog
dette merkelige fællesskab! To ingeniører uden konference
om fælles plan, uden at give eller modtage vink gaar igang
med boringer paa hver sin side af fjeldet, og se, pludselig
mødes de tvende skakter!
Er det nu saa? Mødes de to i sit livsverk? Og hvorledes?
Spørgsmaalet har en personlig og en litterær side. Først
her det personlige.
Rent i det ydre er begge mænd i andenslags forhold til
livet end det gjængse menneskelige. Nietzsche ... i livs
førelse en art tysk Kierkegaard var ugift, han gled, endnu
før han var moden mand, ud af sin samfundsstilling for at
friste livet som privatier, saa godt det med en knap formue
lod sig gjøre. Henrik Ibsens forhold til familieliv og hjem
har ikke formaaet at præge ham noget dybere. Som digter,
med offieiel understøltelse for en ren kunstnerisk eksistense
har han med folkeskræk holdt sig unda, der hvor der tales
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
