Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og Nietzsche.
Men nu kom sygdommen til med stadig forværring
af synet. Hvor skulde saa læsningen komme fra? Et par
maaneder efter det citerede udbrud i oktober 1875 erklærer
Nietzsche i et brev til Rohde: «Jeg har nu paa 3A aar ikke
læst nogen avis.» At Nietzsche ikke kunde overkomme at
læse noget videre, sætter merke i hans produktivitet. Hans
kilder er valgt vilkaarlig, uden oversigt over stoffet, og de er
lidet talrige. Altid møder man, naar man gjennemlæser
hans samlede verker, op og op igjen de samme navne.
Hans første lærer er Schopenhauer, for den unge Nietzsche
et sandt orakel. Særlig forkjærlighed har han desuden for
de franske moralister: Montaigue, Vauvenargue og fremforalt
La Rochefoucauld. Det er let at paavise, hvorledes den sidste
har tjent som mønster for Nietzsche, ikke blot i henseende
til formen, den aforistiske form, men ogsaa til indhold. En
omplantning af den nævnte franske forfatters filosofiske me
tode hovde just i hin tid fundet sted ved en ung darwinistisk
skeptiker, som traf sammen med Nietzsche i Basel, den
tyske jøde Rée, forfatter af flere moralpsychologiske studier.
Det har været stridt meget om, hvorvidt Rée har havt
en afgjørende indflydelse paa Nietzsche. Mange Nietzsche
beundrere har negtet det, idet de har fundet det uforeneligt
med den høie mening, de har om Nietzsches absolute origi
nalitet. Nogle breve til Rée, som snart vil blive offentlig
gjort og som et gunstigt tilfælde har spillet mig i hænde,
vil bevise, at indflydelsen positivt har fundet sted.
Rée blev den personlige faktor i Nietzsches liv, som be
virkede omslaget, saaledes som det træder os imøde i
Nietzsches første større arbeide: Menschliches Allzumensch
liches fra aar!B7B. Ogsaa andet kom til . . . fremfor alt en
ændring i Nietzsches dom om Wagner. Med tvilen om
Wagner gik mistvil om hele det metafysiske standpunkt
haand i haand. Nietzsche beskriver seiv, hvorledes i 1876
förvandlingen kom over ham. Foragt for det tidligere, glæde
ved nye synsmaader var grunddraget deri. En saadan stem
ning byder gunstig jordbund for positivismen: Rées stand
punkt. Nietzsche overraskede nu verden med et til Volta ires
minde dediceret skrift. Han gaar deri ren berserkergang
mod al overlevering. En uforfærdet radikalisme virker friskt
og flot, omend lidt svagt i argumentationen. Intellektualis
men er kommet til orde. Dette standpunkt holder Nietzsche
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
