Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komedie».)
Köchinnen .... ist die Entwickelung des Menschen
worden
Anathon Aall.
hos Ibsen. Men helt andet er igjen det sprog, en Hiørdis
Alt hvad der er kvinde, gaar ifølge Nietzsche efter
naturens mening, uden rest op i hendes bestemmelse for
moderskab. Nietzsche siger dette, ikke saa at han tager
sigte paa hendes personlighed men paa hendes fysik.
Alles am Weibe ist ein Rätsel und alles am Weibe hat
eine Lösung, sie heisst Schwangerschaft. Kvinden duer
ikke til venskab; en meget haard dom i Nietzsches mund.
«Das Weib kennt nur die Liebe.» Nietzsche under hende
imidlertid ikke for meget af kjærlighed. Han kritiserer die
Liebesheirat. Man grundet eine Institution nie und nimmer
mehr auf eine Idiosynkrasie, man grundet die Ehe nicht
auf Liebe. Formodentlig fordi mændene efter Nietzsches
mening lægger forelskelsen, denne idiosynkrasi, til grund
for el livsforhold, bringer egteskabet saa mangen mandig
egoist op i saa megen løgn. Der Mann ging wie ein
Held auf Wahrheiten aus und endlich erbeutete er sich
eine kleine geputzte Luge: Seine Ehe nennt er’s. (Her
kunde man rigtignok tænke paa Ibsens «Kjærlighedens
af en ædelmodig hang hos mændene, nemlig at skjænke
kvinderne dyder, som mændene seiv eier. En indsats til
løsningen af kulturopgaven vilde Nietzsche paa et punkt
kunne indrømme kvinden nemlig som kokke. Rigtignok
har kvinderne løst ogsaa denne opgave slet. Nietzsches ord
falder saaledes (i Jenseits von Gut und Böse): «Wenn das
Weib ein denkendes Geschöpf wäre, so hätte es ja als
Köchin seit Jahrhunderte die grössten physiologischen Tat
sachen finden miissen.» Herimod turde der billigvis fra
kvindens side indvendes, at kokken pleier ikke faa bedre
videnskabelig fordannelse end slagteren. Hverken fra kjøk
kenet eller fra slagterhuset kom de i sin tid, som gjorde
fysiologien til en videnskab: En Haller, Johannes Muller,
Claude Bernard, Ludwig Schwann o.s.v. Men Nietzsche er
meget streng, han fortsætter anklagen. «Durch schlechte
am längsten aufgehalten, am schlimmsten beeinträchtigt
Resultatet af denne kvinde- eller kokketeori blir da helt
At kvinden i mandens dom har saa megen ros, kommer
eller Hilde eller en Petra Stockmann taler.).
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
