Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil jeg vide fyldt af mig!
Ibsen og Nietzsche.
ordningen og derfor synes ham mindst skadelidt paa sindet
i saa raaade, og han finder kvinderne. Dog gaar man neppe
feil, naar man bag hele forskjellen tillige ser tilbagevirkning
af tysk og nordisk kvindevurdering.
Hvordan Nietzsche ser paa kvindespørgsmaalet, antydes
straks ved det første ord af ham, som jeg her skal anføre.
«En mand med dybde kan med hensyn til kvinden kun
tænke orientalsk. Er muss das Weib als Besitz, als ver
schliessbares Eigentum, als Etwas zur Dienstbarkeit Vor
bestimmtes und in ihr sich Vollendendes fassen.»
Hos Ibsen heder det til sammenligning etsteds i
«Feer Gynt» med brillant digterhaan :
Feer Gynt lil Anitra:
Jeg vil eie dine længsler,
voldsmagl i min elskovs stal!
Du skal være min alene.
Ski 1 les vi, er livet omme.
ja for din part notabene.
Hele du, hver trevl og tomme
uden vilje, ja og nei,
Som regel har Nietzsche ikke høie tanker om, hvad
kvinden er god for, om hendes karakter. «Har man nogen
sinde,» udraaber han, «kunnet tilkjende noget kvindehoved
dybde eller noget kvindehjerte retfærdighed?» Et andet
sted: «Kvinderne er i sit had ikke bundet af noget billigheds
hensyn.» Ikke er de heller istand til at lade de høiere hen
syn faa forrang for livets smaa nytte- og hyggeformaal. «Saa
høit en kvinde ogsaa kan ære sin mand, saa ærer hun dog
endnu mere,» siger Nietzsche, «die von der Gesellschaft aner
kannten Gewalten und Vorstellungen.» Af og til antager
Nietzsches kritik en næsten Strindbergsk form: «De er
dovne,» siger han, «og vil gjerne gjøre livet til en nytleløs
og aandløs eksistens i velvære.» (Anderledes kvinden i
«Samfundets støtter», «En folkefiende», «Vildänden» !) 1
Menschliches Allzumenschliches siger han: «Kvinden intri
gerer altid i stilhed mod den høiere sjæl i hendes mand.
Hun vil tulle og lulle ham ind i fysisk behagelighed . . .»
(Hertil kunde passe visse ytringer i «Kjærlighedens komedie»
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
