Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Samtiden, 1906.
Den tyske og den franske officer.
pligt kunde holde folket fast indenfor den gamle forestillings
kreds. I hæren passerer hele folket mellem officerernes hæn
der. Ingen undslipper. Alle modtager indtrykket af en løit
nant, en kaptein og en oberst. I kabinetsordren af 1808 he
der det, at Hans maj. stoler paa officererne, at de altid har
for øie at være opdragere og anførere for de bedste kræfter
i nationen. Hans. maj. venter ogsaa, at de intelligente og
godt opdragne mandskaber vil følge sine föresatte villig og
give de andre stænder et eksempel paa fornuftig lydighed og
virksom anvendelse af deres kræfter.
Derfor hører man i Tyskland saa megen tale om «die
Erziehung des Volkes in Waffen». Keiseren vil have et
personligt forhold mellem sig og armeen. «So gehören wir
zusarnmen, ich und die Armée.» «Eders troskabsed binder
eder med legeme og sjæl til eders suveræn.» Det er netop
sjælen, han vil have. Soldaterne sværger keiseren troskab,
ikke konstitutionen. Mod ham alene har de pligter; han
er staten og nationen. Det er faderens grundsætning. Re
gimentet er soldatens familie; i kasernen har man andagter,
festlige tilstejninger og juletræ, naar den tid kommer
som i en virkelig familie. Befalingsmanden skal være gjen
nemtrængt af den idé, at han er far for sin trop. Han skal
kjende sine folks personlige egenskaber, de forhold de er
vokset op under, deres fremtidsplaner. Han skal trænge ind
paa dem og gribe de traade, som man maa holde i sin haand,
hvis man vil være sikker paa at have sine folk med sig mod
fienden.
Den træning i lydighed, som ligger i eksercisen, er vel
i den henseende det vigtigste. Ved samtidigheden og ensar
tetheden i den sluttede eksercis gaar den enkelte op i mas
sen, ikke alene fysisk, men sjælelig. Ved enhver bevægelse
underordnes mandens vilje übetinget den foresattes vilje;
den personlige følelse af ansvar, evnen til at overveie og
vælge, forsvinder. Den anonyme mængde underkaster sig
let en personlighed. Den tyske soldat bøier sig villig,
seiv for mishandlinger, hengiver sig endog. Derfor læg
ges der en saadan overordentlig vegt paa officerens energiske
holdning, paa karakterens overlegenhed.
Men den indre tjeneste 1 er den preusiske officers egent
lige rige. At ordne de talløse enkeltheder i den indre tjene-
1 Den claglige militære tjenesteorclen udenfor eksercisen.
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
