Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
ste efter rigtige principer, systematisk, uden at skade de un
dergivne, uden at støde nogen eller overdrive, uden at have
noget at bebreide sig, til det er han den rette. Her træn
ges endnu mere en fast og aaben karakter og kjærligheden
til sagen Berufsfreudigkeit.
Det ser først ud, som om de preussiske officerer betragter
soldaten som et underordnet væsen, som man kun har at
skrige kommandoordene til; men naar man har levet sammen
med afdelingen en stund, forstaar man, at de to parter har
ganske god føling med hinanden. Endnu høres i kompa
nierne viserne fra den gyldne, patriarkalske tid:
Es lebe lang zu unserm Heil
Der Ka pi län von Fehrentheil,
Ein Vater ist er uns und Freund,
Da er’s mit uns so herzlich meint.
1 1848 reddede armeen affæren. Under revolutionernes
sang og begeistring förblev de preussiske regimenter tro.
Keiseren sagde nylig: «Hvis jeg giver eder ordre, maa I
skyde paa eders fader og eders moder.» Man maa have en
afdeling i haanden, naar man kan sige noget saadant til den.
Saaledes blir arméen rigets centrale institution. Næsten
alle civile tjenestemænd, man træffer, er reserveofficerer eller
forhenværende underofficerer, I hver landsby finder man et
«Kriegerverein» af alle de gamle soldater. Der er ingen an
den förening i landsbyen, og did gaar folk hver søndag efter
middag. Alle er bænkede om et langt bord, og øltuden staar
aaben. Man drikker hinanden til og synger de krigerske
sange med dyb strubelyd. Naar den ene er tilende, begynder
man paa den anden. Da er de pommerske grenaderer igjen
paa krigsfod.
I F ra n k rige har man ikke forstaaet paa lignende maade
at trække nationen over paa sin side. Den franske officer
sidder ikke saa fast i sadelen. Han føler sig usikker. Han
kan nok finde de krigerske slagord i en tale, han kan nok
lægge an den trefarvede fjærbusk; men han er sky for at
gaa ned til mandskaberne og beskjæftige sig med dem. Under
keiserdømmet var det underofficererne, «les vieux grognards» r
der havde uddan nelsen. Dette sidder endnu igjen. Enkelte
generaler fordrer ved mønstringen, at man skal kjende fol
kenes beskjæftigelse. Men ellers ved man knapt navnene.
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
