Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
styrede dem med bøger, aviser, spil og opnaaede virkelig at
holde soldaterne fast. «Naar der ikke er autoritet i himlen,
hvordan skal der saa kunne være autoritet paa jorden,» raabte
de myndige prælater. Man vidste ikke, hvor stor disse folks
magt var, før Dreyfus-processen kom paa. Generabstabsche
fen, general Boisdeffre fortalte seiv, at ved alle vigtigere mili
tære sager spurgte han en jesuiterpater tilraads. De bestem
melser, der hindrede officererne fra at komme ind i deputeret
kamret, var rettede mod denne sorte skare. Men det var
først general André, som førte det afgjørende slag mod den.
Han satte sig for at rotte ud kasteaanden med ild og
sverd. Han saa den dybe antipati mellem de dannede klas
ser og officerskorpset. Men ligesom de sorte vi lde føre fol
ket lilbage til autoritetstroen, havde denne hegavede idealist
sat sig i hovedet, at föreningen skulde komme istand ved,
at hæren greb de demokratiske idéer: Vi ser jo, at folket
drages magnetisk mod lighedens idealer. Vil vi fylde kløf
ten, maa vi proklamere de samme idéer. De sorte havde
sagt: Arméen maa lukke sit øre for alt det braak, der høres
udenfra. André sagde: Officererne maa ikke lukke sig ind
i et elfenbenstaarn. De maa knyttes paa det nøieste til
de borgerlige elementer. Det parlamentariske ansvar maa
trænge ind i de mindste fuger, seiv ind i regimentets
administration.
Han trak «les sortis du rang» op i de høiere grader.
Han sendte dem til udlandet, og han fik dem ind paa «école
superieure de guerre», Han satte himmel og jord i bevæ
gelse for dem. Men de var ikke den rolle voksne, som han
vilde, de skulde fylde.
Det erkjendes ogsaa nu, at det franske officerskorps
ikke efter 1870 har formaaet at tilpasse sig efter det nye,
saaledes sona det lyske efter 1808. Da det store folk og de
intelligente hoveder kom ind i den franske hær, kom der
ind et element, der forstyrrede alt. Det er de gamle begreber,
som endnu spøger seiv i de bedste officerers hjerner. De
forbander den tvungne uvirksombed, den evige fred, det
elendige avancement; man har ikke nok af foragt for det
ensformige og ufrugtbare garnisonsliv. Den opgave, de
har i fred, der kanske er større end den i krig, har de ikke
havt betingelserne for at forstaa. Nogen «anden skole» er
hæren ikke bleven. Nationen er faldt i hænderne paa andre.
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
