Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
krast brudt med den gamle skematisme. Men den franske
officer har ingen følelse af sin ledende stilling, han kan ikke
bruge den frihed, man giver ham. Den daglige tjeneste gaar
i fuldstændig rutinemæssige former. Saa var det i den tid,
da instruktionen i de forskjellige discipliner var overladt
specialister inden regimentet som en byrde. Nu har man
indført kompanisystemet; men et nyt officerskorps har man
ikke skaffet.
Paa den tyske eksercerplads er der Drill, Erziehung,
Übung, Anschauung, Belehrung; paa den franske ser man i
grunden ikke andet end høire om, paa aksel gevær o. s. v.
Man behandler soldaten som en automat, man vender ham
tilhøire, tilvenstre. Man sætter ham i marsch, man stanser
ham. Hvad andet skulde man gjøre? Dette kalder den
franske officer «le train-train journalier», denne elendige
beskjæftigelse, som begynder hver morgen og aldrig tager
nogen ende. Det, som tyskerne kalder «Dienstfreudigkeit»,
mangler.
Henimod det 6te aar i vor officers tid, sagde en løitnant,
paakommer der os en uovervindelig modløshed. Hvad var
det godt for at gaa gjennem krigsskolen? Dette negerarbeide
behøver vi ingen krigsskole til. At staa foran denne sølle
peleton eller dette halvkompani og instruere som en simpel
sergeant, hvad kan det blive til? Hvad kan man her vise
af energi og karakterstyrke?
Enkelte kompanichefer overlod rekrutuddannelsen helt
til underofficererne under kommandersergeantens ledelse.
Det var en afgjort sag, at til det trængtes der intet af det,
som franskmændene kalder «intelligence». Disse kapteiner
blev af løitnanterne holdt for at have « idées larges». Deres
kompanier stod forresten ligesaa høit som de andre.
Det var forbausende, hvor underofflcererne blev overladt
alt. Mandskaberne saa man gjennem underofficerernes øine;
vilkaarlige straffe og feilgreb kunde paa den maade ikke
undgaaes.
Den kompaniofficer, der havde ledelsen for dagen, kom
i kasernegaarden en halv times tid, efterat tjenesten var
begyndt. Nogen kompaniopstilling var der ikke. Hvor er
nu kompaniet? Et skuldertræk. «Je ne sais pas.» Hvad
skal der være idag? «Il riy aura pas grand’chose aujourd’hui.»
Efter en del søgen fandt vi sergeant Michel i én, og sergeant
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
