Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen.
kongen übehageligt, og hver gang jeg berørte det, gav han
samtalen en anden vending. Men nu syntes jeg ikke, jeg
længere kunde forsvare at lade begivenhederne gaa sin
skjæbnesvangre gang, uden at jeg havde fremstillet situa
tionen saadan, som den efter min opfatning var og vilde
komme til at arte sig. Da det ikke havde været mig muligt
at gjøre det mundtlig, maatte det ske ad skriftlig vei. Jeg
indfandt mig da paa «Drott» og overrakte hans majestæt et
vidtløftigt promemoria. Kongen spurgte, om han ikke kunde
fritages for at læse det paa stedet, et ønske, som jeg selv
følgelig ikke reiste indvending mod. Til nogen drøftelse af
mit promemoria kom det aldrig senere mel lem kongen og
mig. Men hensigten var opnaaet: jeg havde talt ud og frelst
min samvittighed.
Jeg hidsætter et enkelt afsnit af det omfangsrige doku
ment. Med fjoraarets hændelser i frisk erindring vil det
maaske have sin interesse at læse de forudsigelser, som i
forfjor blev gjort med hensyn til de tilstande, der vilde ind
træde, om forhandlingerne brast, og det kunde paavises, at
den norske regjering ikke var gaaet udenfor overenskom
stens ramme. Det heder herom;
«Opinionen i Norge vil da ræsonnere som saa, at naar
den svenske regjering, efter seiv at have taget initiativet og
først gjennem kommunikéet og derefter gjennem december
protokollerne at have gaaet ind paa grundtrækkene i den nye
ordning, alligevel lader sagen falde, da er det forgjæves at
tænke paa unionsspørgsmaalenes løsning ved forhandling
med Sverige. Med andre ord: den gamle venstreopfatning,
at om de herhen hørende sager skal der ikke forhandles,
men at Norge skal tage deres afgjørelse i egen haand, vil
mere end nogensinde komme til at paatrænge sig det norske
folk. Men det kan ikke med billighed ventes, at samlings
partiet isaafald, ved haardnakket at fastholde et forhandlings
program, som nys har lidt skibbrud, og som det seiv ikke
mere har tillid til, skal drive vælgerne over til modslandernes
rækker og skaffe venstre seier og varigt overtag. En saadan
resignation vilde være virkningsløs for unionens sag, og den
vilde desuden af indrepolitiske grunde ikke lade sig forsvare.
Hertil kommer en omstændighed, som ikke maa
oversees, nemlig, at for den politik, som vil lade Norge tage
konsulatsagens løsning i sin egen haand, vil under den for-
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
