Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
udsatte situation baade de indre og de ydre betingelser stille
sig ulige gunstigere, end tilfældet var, da den forsøgtes for
et tiaar tilbage. I modsætning til dengang staar der nu bag
kravet paa eget konsulatvæsen et enigt Norge. Forhandlingens
vei, som i hin tid ikke var betraadt, vil loyalt være prøvet
til den yderste grænse. Den principielle modstand fra svensk
side vi 1 være svækket derved, at den svenske regjering selv
har erkjendt, at Norge har ret til eget konsulatvæsen, og at
et saadant kan oprettes uden hinder fra det bestaaende diplo
matiske fællesskabs side. Endelig vil, hvis det trods alt kom
til en unionel konflikt, almenheden udenfor de forenede riger
være vidende eller kunne oplyses om, at tilbudet om eget
konsulatvæsen er kommet fra Sverige, og den vil da helt
naturlig spørge, af hvad grund dette nu vil formene nord
mændene en ordning, som det seiv har bragt i förslag. Med
de ovenstaaende betragtninger skal det ingenlunde være sagt,
at just konsulatsagens løsning vil blive det program, hvorom
partierne i Norge kommer til at samle sig. Hvad fremtiden
bærer i sit skjød, er det ingen forundt at vide, og det kan
ligesaa vel hænde, at en overmægtig folkestemning giver sig
udslag i krav, som gaar langt udover, hvad der for tiden
staar paa noget program. Men selv forudsat, at forhandlin
gernes stranding ikke medfører en øieblikkelig voldsom bryd
ning, vil der skabes en tilstand, hvorunder hele Norge i bitter
hed og mistillid vil lære sig til at føle unionen som en sta
dig ydmygelse og en hindring paa sin vei.»
En gjenpart af mit promemoria tiJ kongen blev sendt
hr. Boström, fra hvem jeg hverken ventede eller fik noget
svar. Men kort efter tilstillede statsraad Vogt mig afskrifter
af breve, som var vekslet mellem ham og den svenske stats
minister. Hr. Vogt havde advaret mod en politik, som vilde
medføre de alvorligste følger for det unionelle forhold. Hr.
Boström bemerkede hertil: «För min del vill jag ej ingå
på några antaganden, huru förhållandet unionsländerna
emellan skall blifva, om en uppgörelse nu ej kommer till
stånd. Jag hoppas dock, att känslan af behofvet af samman
slutning mellan två små folk skall vara stark nog att öfver
vinna en uppblossande misstämning. Under alla förhållanden
skall aldrig tanken på en dylik misstämning förmå mig
att deltaga i ett beslut, som jag ej finner i och för sig till
rådligt.»
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
