Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
sagens øvrige aktstykker, men af officiel karakter var det
ikke tænkt at skulle være.
I første halvdel af december kom hr. Hagerup til Stock
holm for i fæliesskab med mig at drøfte el forslag, som
denne gang sagdes at være fremsat afden svenske regjering.
Fra den anden side mødte de herrer Boström og Ramstedt.
Da jeg havde erfaring for, hvor vanskeligt det er at forhandle
med en part, som ikke sidder inde med fagmæssig kyndig
hed, udtrykte jeg min beklagelse over, at disse konferencer
var henlagt til et udenrigsministerielt interregnum, idet hr.
Lagerheim havde taget afsked, og hans efterfølger endnu ikke
havde tiltraadt embedet. Det havde været i høi grad ønske
ligt, ytrede jeg, at fagministeren havde været tilstede. «Jeg
er fagministeren», svarede hr. Boström. Jeg tillod mig i mit
stille sind at betvile hans kvalifikationer i saa henseende, og
min vantro blev ikke mindre ved følgende lille episode.
Medens vi sad og forhandlede, blev et telegram bragt ind:
det var en meddelelse fra Kristiania, at Nobels fredspris var
tildelt folkeretsinstitutet. Hr. Boström saa spørgende paa os.
Folkeretsinstitutet kunde herrerne sige ham, hvad det var
for en indretning? han havde aldrig hørt tale om det.
Værre var det dog, at han erklærede at være en saa afgjort
raodstander af det forslag, han paa sine kollegers vegne seiv
havde fremlagt, at han vilde gaa af, hvis vi akcepterede det.
Dette kunde ikke opfattes som andet end en indirekte trusel
om, at han som medlem af rigsdagen vilde benytte sin
autoritet til at bringe en eventuel overenskomst til fald.
Men ganske bortseet herfrå var hans fremgangsmaade et
eklatant brud paa den Internationale vedtægt, at naar regje
ringer forhandler, maa enhver af dem staa overfor den anden
som en samlet enhed.
Konsulatforhandlingernes sidste fase er altfor kjendt til,
at jeg skulde behøve at opregne deres enkeltheder. Man min
des, hvordan resultatet sivede ud i almenheden, endnu før
den formelle afgjørelse havde fundet sted, og hvordan de
omstændigheder, under hvilke sagen var sirandet, i Norge
vakte en storm af forbitrelse. Hr. Boström blev beskyldt for
løftebrud, og han beklagede sig høilydt derover, blandt andre
til mig. Jeg henviste til de saakaldte Dittenske protokoller,
som indeholdt et vidtløftigt referat af de konferencør, der
gik forud for kommunikéet af 1903, og sagde: «Deres excel-
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
