Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Ibsen.
lence maa dog medgive, at om de seks punkter, som for
handlingerne nu er gaaet istykker paa, var der dengang ikke
tale. Jeg finder ikke et eneste af dem nævnt i disse proto
koller.» «Og jeg,» svarede statsministeren, «finder dem alle.»
Det er jo gjerne saa, at man tror, hvad man ønsker, og
maaske hervde det passerede efterhaanden omdannet sig i
hans forestilling, slig som han havde brug for det. Meget
muligt derfor, at han nu, da han blev angrebet, virkelig følte
sig som den uretfærdig forfulgte mand. Det var isaafald en
psykologisk företeelse i slegt med den, som Johan Bojer har
behandlet i «Troens magt».
Hvad der end har ligget til grund: om hr. Boström
gjorde regning paa gjennem en vending i unionspolitiken at
gjenvinde sin anseelse i førsle kammer, om han troede at
burde ofre konsulatsagen for stemmeretssagens skyld alt
vidner ihvertfald om, at han har angret sin deltagelse i kom
raunikéet og decemberprotokollerne og strævet at komme
bort fra den übekvemme affære. Men var dette engang hans
hensigt, burde han unegtelig have grebet sågen an paa en
anden maade. Han omtalte ofte stortingsdebatten af 27de
april 1904, som han sagde han havde studeret med megen
opmerksomhed. Han kan imidlertid neppe have agtet tii
strækkelig paa den røde traad, som snoede sig gjennem hele
denne diskussion, nemlig spørgsmaalet om, hvorvidt de lige
lydende love skulde væve absolut eller kun relativt uopsige
lige. Dette problem havde de norske og svenske underhand
lere ved kommunikéets tilblivelse været nødt til at lade ligge.
Det viste sig efterpaa at være aftalens svage punkt, det var
den lille tue, hvorpaa det store læs naarsomhelst kunde vei
tes. Havde den svenske statsminister indskrænket sig til
gjenoptagelsen af dette uløste spørgsmaal, da havde han med
sikkerhed kunnet hidføre forhandlingernes stansning, for
holdsvis let og elegant, uden altfor stor risiko for sit gode
rygte. [ stedet derfor kjørte han op med skyts af sværeste
kaliber og blotlede sig ved manøvrer, som næsten virkede
humoristisk i al deres gjennemskuelighed.
Det er ikke min mening at benegte hr. Boströms frem
ragende egenskaber. En indflydelse af den slags, som han
i en aarrække øvede baade paa regjering, paa rigsdag og
paa hele det svenske folk, den opnaar man ikke uden at
være i besiddelse af en sterk personlighed og et smidigt
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
