Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
blik troede, at de to lande kunde komme til enighed om et
saadant opgjør. Jeg var ikke engang sikker paa, at Sverige
overhovedet vikle tilbyde os forhandling paa de ovennævnte
vilkaar. Det anfegtede mig imidlertid ikke; thi den fremgangs
linje, jeg anbefalede, var ikke afhængig af Sveriges vilje til
forhandling. Hele spørgsmaalet om forhandling var i mine
øine kun en formalitet, som muligens blev at opfyide og
muligens kunde undlades, men som ihvertfald var en
biting. For mig var hovedsagen unionens fredelige opløs
ning, og til at fremkalde denne mente jeg, at vi i rigsaktens
ophævelse havde et virksomt og samtidig hensynsfuldt middel.
Naar man vil forlade et hus, kan man gjøre det paa to
maader. Man kan gaa ned ad trappen, eller man kan hoppe
ud af vinduet. Den sidstnævnte manér er vistnok den mindre
omstændelige, men den ansees for at være risikabel og pleier
derfor alene at anvendes i nødsfald.
Var nu et lignende nødstilfælde tilstede for Norges ved
kommende? Et af de mange rygter, som surrede omkring
i ministeriet Hagerups sidste dage, vidste at berette, at kron
prinsregenten overfor mig havde truet Norge med svenske
bajonetter, og at jeg til gjengjæld havde henvist til det vel
udrustede norske artilleri. Dette forlydende røbede jo besyn
derlige forestillinger om den tone, som herskede mellem re
genten og hans raadgivere, og medførte selvfølgelig ikke et
fnug af sandhed. I virkeligheden udtalte hans kongelige høi
hed, at han aldrig kunde tænke sig, at Sverige vilde opret
liolde unionen med vaabenmagt. Han beklagede den fore
staaende opløsning, som han ansaa for en ulykke for begge
folk. «Men», sagde han, «naar der mellem to nationer ikke
er samstemmighed om at ville leve videre i indbyrdes för
ening, kan ingen magt i verden hindre, at de skilles.» Den
samme opfatning kom tilsyne i andet kammers enstemmige
udtalelse i april. Og senere, da katastrofen allerede var ind
traadt, viste det sig, at der i Sverige absolut ingen stemning
var for en tvangsunion. Derom vidnede baacle kong Oscars
trontale, ministeriet Ramstedts proposition og ytringer fra
rigsdagsmænd, hvis anskuelser ellers var diametralt mod
satte, lige fra professor Trygger til friherre Carl Carlson Bonde.
Grev Douglas var bare den undtagelse, som stadfæstede regelen.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
