Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
den, der blev valgt, og, hvad mere er, den vilde have skaffet
os selvstændighed uden løsepenge. Netop fordi Norge har
en ikke helt berømmelig fortid, netop paa grund af dets
traditionelle underlegenbed i den skandinaviske folkefamilie,
burde det have været magtpaaliggende at forebygge, at dets
nye uafhængighed blev indvarslet med en ydmygelse. Jeg
ved nok, der er dem, som vil omgjøre ydmygelsen til en
ære: vi har vist os at være et fredsfolk i gjerning, værdigere
end nogensinde til at uddele den Nobelske pris. Gad vide,
om der er nogen, som egentlig tror paa det. Jeg mindes
et gammelt ord, som heder: at gjøre gode miner til slet spil,
og et andet, som taler om at gjøre en dyd af nødvendighed.
Naar folk ser tilbage paa et tilendebragt afsnit af et lands
historie, synes begiven hedernes udvikling saa ligetil og na
turnødvendig, at de fleste ikke godt kan forestille sig nogen
anden tingenes gang. Den fuldbragte kjendsgjerning har en
hildende magt, som kun faa kan unddrage sig. Men ogsaa
disse faa vil i regelen mene, at det er til liden nytte at be
kymre sig om den sne, som faldt ifjor. Jeg kan i det store
og hele være enig heri og vilde heller ikke have opholdt
mig saa længe ved det skjæbnesvangre linjevalg, hvis jeg
troede, at dets følger var begrænset til fjoraarets hændelser.
Dette er imidlertid ikke tilfældet. Efteryirkningerne er frem
deles følelige, og vi kommer rimeligvis til at maatte regne
med dem endnu en stund.
Det maa i denne sammenhæng være mig tilladt at citere
nogle udtalelser, jeg i marts forrige aar lod falde til en med
arbeider i «Aftenposten», i hvilket blad de deretter blev op
taget. I tilknytning til et spørgsmaal fra intervieweren om,
hvordan jeg tænkte mig den tilkommende forbindelse mellem
Norge og Sverige, ytrede jeg følgende:
«Netop med hensyn paa den vil jeg haabe, at det nu
værende fællesskab ikke opløses i bitterhed, men i fred og
venskab, hvilket vilde muliggjøre et fremtidigt samarbeide
mellem de to folk, som jeg lægger megen vegt paa. Det er
gaaet mig, som det er gaaet saa mange: jo mere jeg lærer
svenskerne at kjende, desto mere pris sætter jeg paa deres
udmerkede egenskaber. Det, som ski Uer os og bringer ufred
og misstemning, det er ene og alene det unionelle fælles-
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
