Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Unionsopløsningen og skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
helt ud stemmende opgjør og sætte al vor magt ind paa at
gjennemføre dette krav.
Men heri vilde jo dog ligge en stor übillighed. Unionen
opfattedes utvilsomt med rette som et værn og en betryggelse
for vort land i den første svaghedsperiode efler 1814. Den
var i formen grundet paa en frivillig overenskomst mellem
folkene. Det bør derfor ikke undre eller forarge os, at man
troede sig forpligtet til at holde fast ved den, saalænge der
var Jevnet nogen udsigt til at faa den ordnet paa en med
vor folkeære nogenledes overensstemmende maade. Den har
spillet en meget betyd ningsfuld rolle i vor indre udvikling
ved at vække og egge den nationale selvstændighedsaand, og
denne rolle var først udspillet, da hele det norske folk stod
samlet om kravet paa fuld og uafkortet politisk suverænitet.
Dermed var tiden kommet for os til at hugge unionsbaandet
over, saafremt det viste sig, at det ikke lod sig løse ved for
handling, og dette skede da ogsaa saa raskt og resolut, at
der i saa henseende ikke kunde være noget mere at ønske.
Vi har lige saa megen grund til at være tilfreds med
maaden, hvorpaa vor politik blev ledet under den afgjørende
krise, som svenskerne har grund til at ærgre sig over maa
den, hvorpaa deres blev ledet. Og vi er da ogsaa gjennem
gaaende tilfreds, trods alle de formaninger, som er bleven
reltet til os om at være bedrøvet. Vi føler os som dem, der
har vundet i det store og væsentlige, trods de ofre vi maatte
bringe ifølge Karlstad-overenskomsten. Svenskerne føler sig
som dem, der har tabt, trods de indrømmelser, som siden
7de juni-beslutningen har været gjort til deres saarede national
forfængelighed.
Dette kommer tydelig nok frem i de to nationers ind
byrdes forhold. I Sverige boycotter man nordmændene og
alt norsk og griber begjærlig enhver leilighed til at komme
Norge tillivs og bagvaske det norske folk. Hertillands synes
man alt andel end tilbøielig til at optage denne krig. Man
gjør mindst muligt væsen af de svenske chikanerier og øver
ikke gjengjæld, hvor leilighed dertil frembyder sig. Stem
ningen ligeoverfor Sverige er, trods al den fra svensk side
udviste bitterhed, gjennemgaaende forsonlig og endog velvillig.
Man holder fast ved den tro, at unionen har været den vær
ste hindring for en oprigtig god forstaaelse mellem nordmænd
og svensker, og at unionsopløsningen, som til en begyndelse
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
