Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Samtiden. 1900.
Ibsen og Nietzsche.
Og i et andet brev: «Det er mig magtpaaliggende erst
einmal den ganzen polemisch-negativen Stoff in mir auszu
stossen.» Siden skulde det blive anderledes. «Aber jetzt ist
mir die Brust ordentlich verschleimt vor lauter Abneigung
und Bedrängnis, da muss ich mich expektoriren, ziemlich
oder unziemlich, wenn nur endgiiltig.» . . , Som man ser,
edder og gift hos begge, til uro og plage; kun med den for
skjel, at mens den ene har fundet et glas til sin skorpion,
har giftkilden hos den andet fundet plads i brystet.
Alt dette kunde man finde var mere periferisk, ikke be
høvede at betyde stort mere end underlige ydre sammentræf
hos de to mænd. I det følgende skal der nærmere dvæles ved
hovedtrækkene i Nietzscheanismen og Jbsenlitteraturen. De
principielle ligheder skal undersøges.
Naar man spørger. Kvad er der af nyt og stort ved
Nietzsche og ved Ibsen, saa vil vel allerførst tanken vende
sig til deres betydning for de menneskelige livsspørgsmaafT
vi mindes, hvorledes de begge har gjort epoke i moralen;
som etiske teoretikere, som kritikere af samfundsmoralen og
af de overleverede idealer.
Af positive udtalelser har jo Ibsen her budt mindre end
den anden. Han er jo dramatiker; kun saa meget, som kan
passe i en levende dialog, ligger til brug for ham. Kvad han
saa seiv mener eller ikke mener, er heller ikke saa klart
givet. En dramatiker er ingen foredragsholder. Det er ikke
direkte han seiv, men af ham fremstillede mennesker, som
fører tale. Imidlertid byder en forfatters breve, hvor saa
danne föreligger, et kjærkomment supplement. Dertil kom
mer totalvirkningen af hans arbeider. Den maa jo tænkes
tilsigtet af forfatteren seiv.
Lad os saa se lidt paa Ibsens teorier. I sit brev til
Brandes februar 1871, altsaa længe før endnu Nietzsche havde
bragt sine radikale ideer til pens, siger Ibsen bl. a.: «Ja kjære
ven, det gjælder blot ikke at lade sig skræmme af hævdens
ærværdigheder» . . . Saa taler han om staten som en over
gangsform for menneskenes samliv og fortsætter derpaa:
«Der vil falde større ting end den: al religion vil falde. Kver
ken moralbegreberne eller kunstformerne harnogen evighed for
sig. Hvor meget er grunden forpligtet til at holde fast ved?»
I sine dramaer, i flere af dem, lufter Ibsen da ogsaa
ordentlig op i de moralske hjem og løser paa mange traade,
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
