Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og Nietzsche.
tegnelser tindes følgende: «Jeg# drømmer om et selskab af
mennesker, som ingen skaansel kjender und «Vernichter»
heissen wollen.» De lægger sin kritiske maalestok paa alt
og ofrer sig for sandheden. Udvalgsteorien er ikke andet
end en speciel anvendelse af Darwins selektionslære. Fra
den tid, Nietzsche slillede sin produktion under synspunktet
a f hovedbegrebet «Wille zur Macht» d. v. s. efterat han
havde forfattet Jenseits von Gut und Böse, er han behersket
af den moralanskuelse, som her er skildret. Hans efterladte
optegnelser indeholder bl. a. følgende ord, hvori han sum
merer sin principielle lære op: «Jeg lærer nei til alt, som gjør
svag. Jeg lærer ja til alt, som styrker, som samler kraft op,
som retfærdiggjør følelsen af kraft.» Altsaa for at gjøre en
norsk anvendelse: Ja den 13de august, og nei den . . .?
Vender vi os nu til Ibsen, saa er det interessant, hvor
meget vi tinder af lignende grundtanker, af tilsvarende men
neskevurdering. Hiørdis har et overmenneskes instinkter.
Brand som Ibsen efter eget udsigende i sinebedste øie
blikke føler sig i slegt med, har übøielig haard som han
er noget af det Nietzscheske herskervæsen ved sig. Bisp
Nicolaus i «Kongsemnerne» er behersket af overmenneske
dæmonen: «Ingen af jer,» siger han til hertug Skule og kong
Haakon, «skal lægge den andens høide til sin egen vekst;
her blev en kjæmpe i landet, hvis det skede, og her skal
ingen kjæmpe være; thi jeg var aldrig nogen kjæmpe.»
I sin jagen efter magten lammes de Ibsenske mænd
heller ikke stort af medlidenhedsfølelse. Aslaksen jamrer for
sagfører Stensgaard: «De kan ikke sætte Dem ind i, hvor
ledes jeg har det hjemme; en sengeliggende kone, et vanført
barn.» Stensgaard svarer: «PakDem! Vil De søle mig ned
i Deres gemenhed. Hvad kommer Deres verkbrudne koner
og vanskabte unger mig ved?» Minder vi saa dertil om cen
tralideen i «Peer Gynt». Hvad andet end overmenneske
instinkt røber sig i det løsen at være sig selv og sig selv nok?
Det er at merke, at alt det hidtil nævnte er fra tiden før
Nielzsches aristokratiske moralideer endnu var formuleret.
De følelsesløse sterke mænd havde Ibsen skabt uden Nietz
schesk mønster. Siden, efter slutningen af 80-aarene i forrige
aarhundrede, er det ikke frit for, at en virkning fra Nietzsche
diskussionen kan spores i visse Ibsenske produktioner. De
Nietzsche-figurer, jeg tsenker paa, kjender enhver med lethed
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
