Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
gende sig ind i en gylden taage af selvforherligelse og selv
overvurdering, ufattelig uvidende om udlandets politiske om
leiringer, uden blik for den udenfra truende dødsfare. In
dustrielt, kommercielt, agrikulturell hvilende i gode gamle
vaner; det var nøisomhed, orden og punktlighed fortræffe
lige egenskaber men ingen aktiv energi, intet sving, ingen
puls, der hamrede slag i slag med verdensomsætningens op
takt. Saaledes var jordbunden, hvoraf aandslivet skjød frem.
Intet under, at ogsaa det trivedes ilde. Uden næring af fol
kets marv, uden tilførsel ude fra verden, var det fordømt til
at tære paa sig seiv; det maatte blive, hvad man kalder epi
goni, Dets filosofi bevægede sig endnu ide hegelske formler,
saaledes som de var tillempede af Johan Ludvig Heiberg.
Dens indhold var uden forhold til virkelighed og erfaring,
rent spekulativt. Dens første mand var beskjæftiget med at
drive kiler gjennem selve den menneskeligc aand, spalte den
i to inkommensurable størrelser, organerne for viden og for
tro. Dette al sand menneskelighed dræbende hjernespind
var StarJet af Søren Kierkegaard; hans desperate geni for
maaede at udløsc sjeldne og lødige værdier af det urimelige
problem; hans lidenskabs uhyre baal brændte sammen til
hvidglødende, lysende stjernetaage, hvad hans paradoks søgte
at skille i to. Men hans arvtager var uden geni, uden hans
flammende ild; den spekulative paradoksi blev trampet ud
til ufremkommelige, golde teori-ørkener med faa og fattige
oaser ingen bør misunde hine dages filosofiske kameler
deres trælsomrne vandringer i Rasmus Nielsens systemer!
Den psykologiske eller sociologiske religionsfilosofi, den er
faringsgrundede etik, samfundsvidenskaben, den historiske
æstetik disse frugtbare forskningsomraader var ukjendt i
dansk filosofi paa en tid, da mænd som Comte og Darwin
havde sit livs verk bag sig, medens Taine og Stuart Mill
stod paa sit virkes høidepunkt. Litteraturen bød kun paa
matte efterklange efter romantikens brusende musik, eller
talentfulde, men svage tilløb til digtning paa virkelighedens
grund, blege i farven, uden tændende gnist, uden anelse om
den nye og rige vekst i udlandets tænkning og digtning.
Seiv tidens litterære hovedverk «Adam Homo», der allerede
havde sin halve snes aar paa bagen, var betegnende nok en
skamstøtte over tidens usselhed, en fordømmende gravskrift,
som ingen varsler syntes at øine om nye og sterkere tider.
310
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
