Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUteraturover-sigt. Danmark.
Denne kultur, der var forladt af baade guder og menne
sker, som havde sluppet forbindelsen med jorden i et af
mægtigt forsøg paa at storme himmelen, var for Georg
Brändes det oprindelige vekstmilieu. Til at begynde med
faldt det ham ogsaa ganske naturligt. De indtryk, han mod
tog under opveksten i det borgerligt konservative kjøbmands
hjem, var ikke væsentlig forskjellige fra de, som blir lige
stillede kjøbenhavnske drenge til del. Endnu i begyndelsen
af 20-aarene var han, efter egen opgivelse, en aand af megen
pietet, en samlende og bevarende aand. Men han udviklede
tidligt anlæg, som maatte ende med at føre ham ud over
hjemmets synskreds. Der ytrede sig hos ham en ikke al
mindelig iagttagelsesevne, en følsom modtagelighed og et
næsten sygeligt hang til undersøgelse af og grublen over
selvet i forbindelse med en ærgjerrighed, som han ikke seiv
siger fri for forfængelighed. Gjennem ivrig læsning af for
skjellig skjønlitteratur søger han klarhed over’ sig seiv; ved
iagttagelse af kameraterne stræber han at bestemme sit væ
sens særpræg han finder det for en tid i, hvad man da
kaldte det Lykkeligvis vender hans interesse
sig i overgangsaarene udad mod større forhold; det religiøse
problem stiger frem for hans bevidsthed. Læsning af Spi
noza, den personlige paavirkning af filosofen Hans Brøchner
leder ham ind i den filosofiske panteismes skjønne tanke
verden. Men herved frigjøres hans puppesvøbte menneske
kjærlighed; han gribes dybt af menneskehedens lidelse og
uforstand; opofrelfeen for menneskenes vel synes ham livets
maal. Reformatoren fødes i ham, men samtidig sympatien
for den store offerhelt, Jesus af Nazareth. Den kristne reli
gions sedelige værdier opstaar for ham. Fra anden side
fører hans instinktive haab om evigt individuelt liv og hans
nedarvede trang til bøn ham frem til en religiøs krise. Men
hovedets kolde logik driver hjertets lune anfegtelser paa fiugt.
Han vænner sig til at indse umuligheden af en guds eksi
stens udenfor verden og urimeligheden i at antage individets
eksistens fortsat gjennem uendelige tider; han gjør sig for
trolig med erkjendelsen af sel ve den menneskelige kulturs
forgjængelighed, aandslivets udslukkelse ved jordens død.
Følgerigtig gjennemdrevet fører denne erkjendelse übønhør
lig til en rent materialistisk livsvurdering. Men Georg
Brandes har aldrig været den yderste konsekvenses mand.
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
