Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteraturoversigt. Danmark.
Som Georg Brandes «Levned» belyser hans livsverks
genesis, saaledes viser Henrik Pontoppidans «Lykke-Per»
dets skjæbne i det danske folk, dets magt og dets afmagt,
dets værdier og dets mangler, dets liv og død. I en vis for
stand kan en mands verk aldrig dø; det lever i sine virk
ninger. Dette gjælder endda i særlig grad Georg Brandes,
indsats i dansk aandsliv; dens virkninger kan ikke forsvinde
alle vi, som arbeider i dansk kultur, har indaandet den
luft, han har tilført landet; uden ham var vi ikke, hvad vi
nu engang er; det bør aldrig glemmes. Men ethvert slegt
leds arbeide trænger at suppleres og korrigeres af senere
slegter. Ogsaa dette gjælder i særlig grad et saa individuelt
præget arbeide som Georg Brandes’. Et saadant supplerende
korrektiv er «Lykke-Per». Indirekte, i digterverkets fri form,
men derfor ikke mindre vegtigt. Pontoppidan har for nogle
aar siden bestemt protesteret mod den opfattelse, at hans
hovedverk skulde være et tendensskrift; «jeg har,» skriver
han, «ikke villet give et vrængbillede, men en udviklings
historie.» Disse ord er blevet fyldestgjort paa en maade,
som hæver digteren op til en næsten ideal sfære af objektiv
retfærdighed; men netop derved faar den lære, som maa
uddrages af hans verk, en saa uafviselig kraft. Udviklings
historien blir «historie». Som «Adam Homo» blir «Lykke-
Per» ikke en fanfare for en ny tid, men et monument, stort
og værdigt, over en forbigangen. Den er historien om de
tusendaarige religiøse instinkters kamp med den irreligiøse
forstandskultur. Den viser instinkternes seier ikke i den
videnskabelige livsbelysning, men i de levende bevidstheders
ukrænkelige lønkamre.
Der kan ingen tvil være om, hvor Pontoppidans frem
tidshaab sigter hen. Det er ham ikke nogen triumf at maatte
konstatere det religiøse sindelags foreløbige uuclryddelighed.
Det arkimediske punkt, hvorfra han kunde ønske at styre
verden, er sikkert nok centralt beliggende i realismens tanke
kreds. Men han har set dansk folkekarakters radikale util
gjængelighed for materialistisk raison; dens heftige reaktion
mod ateismen; dens bitre afsmag forden løsnen af moralske
baand, som iøvrigt kun ved grov misforstaaen lader sig ud
lede af realismens grundidéer; dens ufølsomhed for de æste
tiske værdier, som i kraft af førerens psykologiske organisa
tion er sat i den danske realismes høisæde. Han har følt
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
