Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
Tilbage blir i hans bevidsthed trangen til filosofisk enheds
opfattelse, kjærligheden til det skjønne i liv som i kunst,
endelig de opdukkende sociale problemer alt vævet sam
men i en drift til at afstedkomme forandring og förnyelse,
endnu uvist hvad og hvorledes.
Saa følger de frugtbare aar 1866—70. Hans uklare tanke
strømme ledes ind i faste leier. Konkrete iagttagelser af
egteskabelige helveder giver ham et voldsomt indtryk af
kvindens retløse stilling i det moderne samfund; fra dette
forhold slutter han videre om samfundsordenens gjennom
førte uretfærdighed. Læsning af Stuart Mill uddyber og ret
leder hans tanker om disse ting. Samtidig giver et ind
trængende studium af Taine, hvem han personlig lærer at
kjende i Paris 1867, ham klarhed over en række historisk
filosofiske, æstetiske og etiske problemer. Disse aars ar
beide sætter sine første frugter i oversættelsen af Stuart
Mills bog «Kvindernes underkuelse» (1869) og doktordisputat
sen «Den franske æstetik i vore dage» (1870). Men meget af
det ophobede stof som af de optrukne tankekadrer fik først
sin afgjørende udfyldning og belysning under den store reise
til Frankrig, England og Italien, som han foretog i aarene
1870—71, og hvorfra han vendte tilbage som den, der skulde
styrte en stormflod af europæisk kultur ind over det fortørrede
danske aandsliv, skyllende overende, hvad som ikke havde
kraft til at staa imod, ondt og godt i flæng.
Til forstaaelse af denne betydningsfulde udvikling giver
«Levned» mange spredte, men uundværlige og fængslende
bidrag. Skrevet er bogen jo ogsaa, som kun denne mand
vilde skrive den, letstrømmende, lunefuld, glitrende af vid,
paa sine steder dyb nok, dog altid gjennemsigtig og klar.
Vistnok breder den sig nu og da over al maade; meget af
dens anekdotestof er uden væsentlig værdi; mange erindrin
ger og optegnelser er af saa ringe vegt, af saa tilfældig ka
rakter, at de ikke i nogen henseende tør gjøre krav paa anden
mands opmerksomhed. Men som verket nu er, maa man
tage det for sig, fordybe sig i det gang paa gang, for bestan
dig at hæve nye skatte af skjønhed og kundskab, af aand og
vid, frem af dets rige strøm.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
