Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litteraturoversigt. Danmark. Slegterne mødes. Georg Brandes: Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
For en digter med denne livsanskuelse er der følgerigtig
kun én opgave at arbeide med, den at paavise kjendsgjer
ningens eneherrevælde i den ufordærvede menneskenatur og
tolke det stoflige livs rigdom, skjønhed og sundhed. Af
denne erkjendelse udspringer en række af Joh. V. Jensens
verker. I «Himmerlandshistorier» hævder han den jyske
bondes uanfegtelige virkelighedssans; i «Den gotiske renæs
sance» priser han staalkulturens verdensbetvingende magt
og søger at bestemme den levedygtige gotiske race som
væsentlig stofdyrkende; i «Madame d’Ora» og «Hjulet» skil
drer han Amerika som kjendsgjerningens paradis og lader
sit mægtige sprogtalent spille for at give det mest overvæl
dende indtryk af svirrende livsenergi.
Det er en merkelig misforslaaelse, som dog ofte har sin
rod i uvilje mod digteren, at betragle «Madame d’Ora» og
«Hjulet» som kriminalromaner. Det er ret overfladisk saa
ledes at lægge vegt paa den tilfældige ramme af handling,
som ene tjener til at samle og afgrænse det væsentlige.
Begge disse bøger er psykologiske studier, mesterverker af
indtrængende psykologisk analyse og skabende fantasi. Sær
lig «Hjulet» foregaar saa udelukkende i to mænds bevidst
heder, at det er næsten übegribeligt, at man har kunnet
vrænge «Sherlock Holmes» efter dens forfatter. Nærmere
bestemt er «Hjulet» en bog om religion. Den viser, hvor
ledes det religiøst inspirerede geni Lee plukkes tor sine
dybeste idéer af svindlergeniet Evanston. Det storsti lede
eksempel paa religiøs rovdrift skræmmer ham tilbage til
virkeligheden, viser ham livet bestaaende i ti ngene, som de
er. Betragtet alene som psykologi er denne udvikling be
undringsværdig klarlagt. En saadan indtrængen i de løn
ligste bevidsthedsløb, et saa fintmerkende organ for fornem
melsernes, associationernes og instinkternes hemmelige sam
spil og dettes udslag i tanke eller handling er hidtil ikke
set i dansk litteratur. Og den sprogkunst, som Joh. V. Jen
sen er mægtig, betegner i sin art tidens kulmination. Her
skende over det rigeste ordforraad, nogen dansk digter har
eiet sammensat af bogsprog, dialekt og talrige lykkelige
nyskabninger; frisk og naturlig som improvisation, dog altid
rammende plet med usvigelig sikkerhed og fasthed; spæn
dende over alle indre og ydre sansers uhyre omraade; spil
lende i alle følelseslivets tonearter, i de enkleste melodier,
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
